En ønskedåse er en dåse, som man hvisker sine ønsker ned i, hvorefter man hurtigt lægger låg på – og så går ønskerne i opfyldelse! Otto giver dåsen til Joy, for hun er hans bedste ven og forresten er de forelskede. Det virker, det med ønskerne, selvom det ikke går så hurtigt. Joy giver dåsen videre til Evangelina, for hun har mere brug for den. Men Evangelina er ikke så god til det med at ønske, for hun beder om ting, og det er dåsen ikke beregnet til, selvom Evangelina siger, at hun får ønskerne opfyldt.
Syv-årige Joy fortæller om sin hverdag med vennen Otto, lillesøster Alicia og resten af familien. Mor er hvid og svensker, far er sort og fra Mombasa, Alicia er også sort, mens Joy er hvid og lillebroren på to år er brun. I fortællingen indgår også skoleklassen, hvor der er rarest at være, når Leo er syg, for han er så vild med at drille.
Illustrationerne er sort/hvide stregtegninger lidt i lighed med Ingrid Nymans i de første bøger om Pippi Langstrømpe, men selvom den hyggelige og udramatiske progression findes hos både Östlund og Lindgren, er der stor forskel på Östlunds realistiske nutid og Lindgrens periodisk romantiserede fortid.
Det er en jævnt opbyggelig historie. Måske ikke lige afsnittet om moren, der til stor irritation for de andre passagerer bruger fem minutter på at lede efter sit buskort, så deres far kan nå at indhente bussen. Men venskaber og drillerier belyser smukt den syv-åriges naturlige nysgerrighed og talent for at inhalere livet med fornuft og klarsyn.
Joy og ønskedåsen
Forfatter: Helena Östlund
Illustreret af Mathilda Salmén
Oversat af Tina Schmidt
134 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 6.02.2009
Birte Strandby
