Den sidste varulv

Den sidste varulver Glen Duncans syvende roman. Ligesom Duncans I, Lucifer er Den sidste varulv solgt til filmatisering i Hollywood, og det har den så sandelig fortjent. Det er den bedste varulve/vampyr roman jeg har læst i meget lang tid. Den er grusom, blodig, fyldt med sex, ugudelig morsom mange steder, djævelsk raffineret og fyldt med intertekstuelle referencer, så det er en fryd. Varulve og vampyrer for voksne.

Jack Marlowe er en 200 år gammel varulv, da han får at vide, han nu officielt er den sidste af sin slags. Alle de andre varulve er gennem tiden blevet jaget til døde af en gammel organisation WOCOP (World Organisation for the Control of Occult Phenomena), og nu har den næstsidste fået hovedet hugget af,den  mest effektive metode til at skille en varulv af med livet, eller skal der sølvkugler eller ditto spyd til. Marlowe har siden han i en alder af 42 blev bidt af en varulv hver eneste fuldmånenat skiftet til det dyriske bæst og næsten hver eneste gang fortæret mennesker med glubende appetit. Nu er han blevet træt, det har varet for længe, og han kan sagtens leve et par hundrede år mere, hvis han ikke bliver slået ihjel. Men han synes, han har gjort skade nok. Ganske vist er der ikke nogen Gud udover skønheden, men nu er han indstillet på at overgive sig til lederen af WOCOP, Grainer, hvis far Marlowe har ædt for 40 år siden, og som kune lever for at dræbe Marlowe.

Så let går det selvfølgelig ikke. grainer vil ikke have en varulv, der overgiver sig. Derfor myrder han Marlowes eneste rigtige ven, bøssen Harley, som Marlowe engang har reddet fra den visse død, for at hidse Marlowe op til action og hævn.

Men nye aktører kommer ind i spillet. Der er splittelse i WOCOP, hvor mange gerne vil have flere varulve så de kan fortsætte med at få masser af penge til jagten. Uden varulve er deres rolle udspillet. Samtidig blander vampyrerne sig også i festen. Vampyrerne er i alliance med den katolske kirke og det økonomiske establishment. Med deres udødelighed er de gode til at til at puge store formuer sammen, men de forsker intenst på at finde et middel, der kan gøre dem immune over for sollys, bl.a. i samarbejde  med forskerne i Hitlers kz-lejre.

Til trods for sit sortsyn møder Marlowe alligevel kærligheden og finder noget kampånd, men alle de, der vil have fat på Marlowe, er det en kamp op ad bakke mod en knusende overmagt, selvom hjælpere med forskellige fordækte motiver forsøger at give en hjælpende hånd – mere vil det være synd at afsløre her.

Der  er mange hip til den moderne verden. Varulvene f.eks. støtter republikanerne i USA, og den moderne historie viser tydeligt, at bæstet bor i alle mennesker. ‘Udyret er overflødiggjort Det har hele tiden været os selv.’

Som Marlowe i Conrads ‘Mørkets hjerte’, er Jack Marlowe en rejsende, der betragter det onde, selvom Jack selv udøver sit månedlige ædegilde, så er det egentlig med tungt hjerte, selv om han forsøger at være ligeglad ove det. Det er noget, som skæbnet har påtvunget ham, og det må han bare leve med.

I modsætning til mange vampyrromaner, er vampyrerne her helt aseksuelle væsener, medens varulvene meget af tiden bare er dødliderlige.

Er du frisk på en blodig, spændende og filosofisk/litterær gyser, så må Den sidste varulvabsolut lægges i feriekufferten. Den er lige til at nyde.

Jan Vandall