Ronnie Andersen beskæftiger sig her som i sine tidligere romaner – 6, Date med en engel og Tilfælde – med et forsømt barn: Pigen, Maj, hvis far kommer hjem fra krigstjeneste, og hvis mor er alkoholiker, er romanens hovedperson og jeg-fortæller. Hun er hårdkogt, overbevisende illustreret i den sprogbrug hun anvender overfor især morens tilfældige kærester, og hun er troværdig som 14-årigt mælkebøttebarn i sin balancegang mellem begavet modenhed og naiv tillidsfuldhed. Interessant er også det enestående talent hun har udviklet for at sige det korrekte, når hun udspørges af socialrådgivere og lærere, så de ikke trænger sig for meget ind på familien.
Maj og hendes mor flytter ind i et klamt hus et nyt sted. Majs forældre er blevet uenige efter en katastrofal nat, hvis indhold først afklares sent i romanen, og Maj skal nu begynde i en ny skole, hvor Maj får rollen som mobbeoffer. Heldigvis er der så Filip, der er sød, og måske er de lidt forelskede. Men selv Filip kan ikke forhindre al mobning, og morens drikkeri tager pusten ud af familielivet, lærerne begynder at fokusere på Maj, men gør det trods gode viljer ikke særligt godt. Samtidigt er Maj opmærksom på en klassekammerat med spiseforstyrrelse, og hun gør en seriøs indsats for at skubbe et liv i gang for moren og sig selv.
Hele handlingen er det liv der passerer revy for Maj efter en drukneulykke. Det gør historien raffineret, og den har en vis lighed med Anita Krumbachs ’Et mærkeligt skib’, der indirekte gennem barnet får fortalt om hvor meget, et menneske egentligt kan bære.
Tilfælde
Ronnie Andersen
176 sider
Høst & Søn
Udgivet: 17.08.2012
Birte Strandby
