Juli Zeh bringer os ca. 40 år frem i tiden, og hendes dystropiske billede af den fremtid som venter os er ikke til at grine af, men den måde Zeh fortæller historien på får alligevel latteren til at runge den ene gang efter den anden.
I en tid, hvor man i New York forbyder rygning udendørs, og offentlige institutioner i Danmark er i gang med at forbyde rygning på deres matrikler, så f.eks. skolelærere og hospitalspersonale skal helt ud på gaden for at få en smøg, tyder røgsignalerne på, at det bliver stadig sværere at bestemme over sit eget legeme.
Corpus delictier formet som en sagsgennemgang, der naturligt bringer mindelser om Kafkas Processen, hvilket selvfølgelig også er meningen qua titlen. Det hele starter med at den 30-årige Mia Holl bliver dømt til nedfrysning på ubestem tid for Metode-fjendtlige aktiviteter. Efter Metoden er blevet indført, er sundhed blevet det altafgørende. Alle former for stimulanser er blevet strengt forbudt. At indtage kaffe, the, alkohol o.s.v. er statsfjendtlig virksomhed. Man har pligt til at være sund og rask. Kameraer, lyttr- og måleapparater finde alle steder. Selv i de private hjem kontrollerer maskineriet, at man får sin daglige påkrævede motion, og den chip alle har indopereret i armen skal under alle omstændigheder nok sladre, hvis man overskrider de totalitære sundhedsbud. Ligeledes er det forbudt at færdes i naturen, der betegnes som et farligt, beskidt og bakteriefyldt sted. At tænde en smøg koster bøder på flere månedslønninger.
Mias bror Moritz er blevet dømt for voldtægt og mord og har begået selvmord i fængslet. Mia er blevet nedtrykt og passer derfor ikke sine sundhedspligter – og det får voldsomme konsekvenser. Der er ikke længere individuelle sygehistorier eller nogen som helst ret til at bestemme over egen krop, så Mia ryger i fængsel. Hun løslades igen, men processen er i gang, og langsomt bliver den naive og uskyldige Mia knust i systemet.
Da hun opdager, at broderen virkelig var uskyldig, kan det næsten ikke blive værre, for ingen uskyldige dømmes under Metoden. Kun de allerværste terrorister kan finde på at hævde, at Metoden ikke er fuldstændig ufejlbarlig. For almenvellets skyld tages de værste torturmetoder i brug for at fremtvinge frivillige tilståelser. Der er en lige linie fra middelalderens hekseprocesser til dagens terrorist-bekæmpelse og Metoden. Prøv at glemme en kuffert på Nørreport, en flaske shampoo i tasken i lufthavnen eller sidde på hovedbanegården og ryge en joint, så skal du nok mærke skruen stramme til.

Juli Zehs fremtidsfortælling er gysende morsom. Den får en til at grine og græde på samme tid – og slutningen er det rene mareridt med en helt vidunderlig twist. Glæd dig til at læse den, og giv den en hædersplads på reolen.

Corpus delicti. En proces.
Forfatter: Juli Zeh
Oversættelse: Hanne Lund
250 sider
Forlag: Samleren
Udg.: 19.05.2011
Jan Vandall