En rigtig griner. Den indiske journalist Aravind Adigas forfatterdebut er en hylende humoristisk hudfletning af det korrupte indiske system og den kolonimagt, som har en stor del af ansvaret for, at det har udviklet sig sådan.
Munna er en fattig indisk landsbydreng. Hans far er rickshawløber. For landsbyens fattige drenge er den store og næsten uopnåelige drøm at kunne blive tjener eller endda buschauffør med uniform. Fra fødslen indpodes det, at den fattiges eksistensberettigelse er at tjene sin herre trofast og betingelsesløst. Det er selvundertrykkelse af værste skuffe.
Det lykkes Munna at tiltuske sig et job som 2. chauffør hos en rigmand og hans sønner, og Munna er lykkelig for at få lov til at tjene det fine herskab. Men efterhånden lærer Munna, hvordan tingene foregår i de riges verden. Det er en verden fyld med dobbeltsnak og dobbeltmoral. De fine amerikanske uddannelser er kun til visitkortet, i virkeligheden arbejdes der næsten udelukkende med svindel, tyveri og bestikkelse. Så længe du kan betale, er alt tilladt. Kultursammensmeltningen i det land, som de koloniserede indere har fået tilbage fra de engelske koloniherrer, er nu blevet en syntese af alt det værste fra begge kulturer.
Den kvikke Munnas konklusion på alt den nye lærdom er, at erhvervelsen af penge ikke er bundet af nogen form for moralbegreber. Alle kneb gælder og Munnas store chance til rigdom er et rovmord med den deraf følgende blodhævn på hans familie.
Romanen er formet som den nu succesfulde forretningsmand, Mummas, e-mails til den kinesiske premierminister forud for dennes besøg i Indien. Mumma er en stolt mand, og han har noget at være stolt af. Han er rig og har ikke så forfærdelig mange lig i lasten – og til syvende og sidst er det succesen, der tæller.
Det er rigtigt morsomt, men som med al god satire er betragtningerne og afklædningen af det indiske samvittighedsløse establishment også ganske uhyggelig. Men hvor henne i verden er det ikke bundlinien, som tæller mest …?
Den hvide tiger
Forfatter: Aravind Adiga
Oversættelse: Claus Bech
240 sider,
Politikens Forlag
Jan Vandall/bogvægten.dk
