Kan man vinde over en skakautomat? Ja, hvis man stjæler den hvide konge, og det er netop hvad Djata gør i dette uhyggelige tidsbillede fra Rumænien under Ceauşescu.
Djata er fortæller og synsvinkel. Han er en begavet 10-årig med en lidt naiv og meget hurtig tankerække.
Fortællerens far bliver hentet en dag. Ifølge omgivelserne deltager han i et forskningsprojekt, men i virkeligheden er han i arbejdslejr. Bedstefaderen, en medaljebehængt tidligere partisekretær, har ikke længere autoritet eller indflydelse til at forhindre, at hans søn arresteres. Djata er til gengæld sikker på, at faren kommer tilbage, som han har lovet.
Djata gør det samme som andre drenge: Leger, slås, spiller fodbold, men det er altsammen voldsommere end på rigsdansk. Eksempelvis er den lokale fodboldtræner tæt på at dræbe en spiller, Djatas jævnaldrende kammerat. Og slåskampene er mod dem fra de andre gader, som i øvrigt går med kniv. Alt i alt en langt mere blodig historie end 10-årige i vestlige lande sædvanligvis præsterer, og i selskab med sygelige voksne, hvis magtbegejstring ikke står tilbage for grov udnyttelse og vold mod børn.
At fortælle historien fra Djatas synsvinkel giver god plads til både en slags accept af volden i samfundet, men også til den undren og de spørgsmål, som alle burde stille.
Hvert kapitel er afsluttet, og tilsammen giver de et billede af et brutalt samfund set fra børnehøjde, i det omfang det nu er muligt at være barn under de forhold. Selv vores uskyldige fortæller fanges trods forældrenes fornuft langsomt ind af den omgivende vold.
György Dragoman er en prisbelønnet ungarsk forfatter. Han er opvokset i Rumænien, og Den hvide Konge er hans anden roman.
Fem glober
Forfatter: György Dragomán
236 sider
Oversat af Peter Eszterhás
Borgens Forlag
Birte Strandby
