Ørsum udvikler sig stadig. Der er ganske langt fra Den røde sofa og Siden for evigt til denne roman, der er præget af stor autencitet i sin fortælling om forsømte unge.

Jeg-fortælleren Neil har hovedrollen. Han er en hård negl, og læseren møder ham første gang, da han er blevet smidt ud af efterskolen, og hans mor kommer for at hente ham. Han glæder sig bare til at komme hjem til København og fortsætte arbejdet med det spil, han og en ven udvikler over nettet. Men moren kører ikke hjem. Hun har fået bank af sin kæreste og er stukket af for med sine to sønner at bo hos sin søster i Jylland. Neils lillebror er handicappet og befinder sig dårligt med at blive fjernet fra sine sædvanlige omgivelser.

Jylland viser sig at være et skodsted. Der er ikke noget internet og ingen forretninger udover en grillbar. Her møder Neil Thea, og de to forelsker sig i hinanden eller også finder de blot et tilflugtssted, for Thea er ligeså vingeskudt som Neil.

Når Neil er presset, identificerer han sig med Neil Armstrong og ser på sig selv som en astronaut, der besøger nye, ukendte steder. Det giver ham styrke til at holde sig oprejst i en verden, hvor han skal tackle både morens, lillebrorens og jævnligt mosterens vanskeligheder. Som han selv udlægger det, så reagerer både han og hans mor destruktivt på udfordringer. Fælles er også deres manglende talent for empati, og måske derfor bliver romanen sørgelig – som Krumbachs ‘Et mærkeligt skib’ eller Finn Gerdes’ novelle ‘Esben og de andre’.

Caroline Ørsum

176 sider

Høst & Søn

Udgivet: 20.02.2013

Ungdomsroman
Fås også som e-bog