Beatles eller Rolling Stones? Ja tak.

Reform eller revolution? Ja tak. 

Tid for protest. Som franskmanden Stéphane Hessel protesterer over manglen på protest mod social, økonomisk og politisk uretfærdighed og sloveneren Slavoj Zizek kritiserer kapitalismen og især den amerikanske version, så er turen nu kommet til den islandske digter Einar Már Gudmundsson, der koncentrerer sin protest om de islandske banker og den magtelite, der lastes for bankkrakket i 2008. Og især protesterer han over, at det islandske folk skal betale for, hvad nogle få uansvarlige har begået.

I 25 afsnit langer Gudmundsson ud efter hovedmændene bag krakket – og også de mindre betydende, der på en eller anden måde fik symbolværdi for tiden før såsom John Cleese, der agerede frontfigur i reklamefilm for Kaupthing Bank, den største bank på Island. Der er blandt de mange verbale øretæver enkelte afsnit, der kunne ligne personlige opgør og som ikke umiddelbart har forbindelse til krakket. Således gør Gudmundsson udfald mod et parlamentsmedlem Óttarsson for fra Altingets talerstol at have spurgt, om kunsterne dog ikke kunne give sig til at arbejde som andre mennesker. Men ellers handler det for en stor del om liberalismen – her ville Zizek nok have sagt kapitalismen – der med forfatterens ord spærrer for udsynet og burde have været udstoppet og stå i et glasbur. Pristallet stiger og intelligenskvotienten falder. Derudover er der gode ord om musik – især Beatles og om litteratur, blandt andre Halldór Laxness. Gudmundsson er sjov og skarp og bekymrer sig tilsyneladende ikke om, hvorvidt læseren kan følge hans til tider springende tankerækker mellem økonomi, politik og anekdoter.

Einar Már Gudmundsson

Oversat af Erik Skyum-Nielsen

184 sider

Informations Forlag

Udgivet: 20.10.2011