Som i Kirsten Hammans En dråbe i havet og Kirsten Thorups Tilfældets gud omfatter denne roman et moderne Robinson Crusoe-tema om det at insistere på at pådrage sig ansvaret for et andet menneske. Maryon finder Valentin, der repræsenterer hendes bedste mulighed for et lokalt kultursammenstød. I lighed med romanerne af Hamman og Thorup er der tale om gensidige behov, måske kan man tale om aflad fra hovedpersonernes side.
Der er også de tre eventyrprinsesser: Snehvide, Tornerose og Askepot, der er blevet voksne. Den ene luller sig i søvn i et ægteskab – Tornerose. Først da den store medicinvirksomhed bygger forskningscenter tæt ved hendes hjem, så det skygger for hendes udsigt, vågner hun og redder en kattekilling, der stikker af fra forskningscenteret.
Den anden, Snehvide, forsker i medicin (hendes studerende er de syv små dværge) og den tredje, Maryon, er den af dem, der er mest offer. Hun afprøver medicinen og slås med bivirkningerne.
Men hvad handler det egentligt om? En forfatter med en meget syg ægtefælle, et hus med vand i kælderen og en roman, der ikke rigtigt vil være med længere. Romanens tre hovedkarakterer, tager over og lever deres egne liv. Maryons er på kanten, hun tager en tvivlsom medicin, hun bliver tykkere og tykkere, og kun kontakten til Valentin, som måske endda ikke rigtigt eksisterer, holder hende fast i tilværelsen, indtil de gamle veninder dukker op og får hende tilbage til livet.
Som i andre af Svendsens romaner er romanen fragmenteret i tid og rum, og først efterhånden får man alle brikkerne til historierne om kvinderne og fortælleren.
Hanne Marie Svendsen
170 sider
Gyldendal
Udgivet: 04.09.2012
Birte Strandby
