”Human kind cannot bear very much reality”, skrev T.S. Eliot i Four Quartets. Man skulle tro, han havde læst Kirsten Hammans nye roman, der graciøst får spiddet den vestlige verdens arrogance og understreget, at eksistentialisme kun er for velhavere.

Romanen handler om forfatteren Mette der er gift med Martin, der er lektor. Mette har alt: Den mand, hun elsker, oven i købet fungerer deres sexliv fantastisk efter adskillige års ægteskab, en vellykket datter på fem og et liv, hvor familien stort set selv bestemmer, hvad tilværelsen skal gå ud på. Indtil Mette beslutter sig for at skrive en bog om nødlidende i andre lande. Hun kontakter foreningen Hjælp, og efter et stykke tid får hun adgang til den sidste nye udvikling: Besøg i tredjeverdenslande via virtual reality. Ind i værelse 516 på Hotel Astor og så er man i Uganda, i Kroatien, i Dafur og kan opleve varmen, lugten, nøden, håbløsheden. Fint nok med virtual reality og dette her er virkelig usædvanligt troværdigt, præcis som at være der selv. Men sindssygt uhyggeligt, når man kommer hjem med blod på tøjet, en gammel stump beskidt gazebind eller en lille sulten dreng, der spiser frikadeller til aften og kaster op hele natten. Pludselig er tilværelsen ikke længere perfekt, men et spørgsmål om, hvor meget man vil sælge ud af sit liv for andre menneskers skyld.

Det er interessant at opleve, hvordan der i den regelmæssige, lykkelige hverdag pludselig opstår uoverskuelige etiske dilemmaer. Trods et kompliceret emne er Kirsten Hammans sprog medrivende og i lighed med andre af tidens forfattere enkelt og let læst.

Forfatter: Kirsten Hammann
348 sider. 299 kr.
Gyldendal

Fem glober

Birte Strandby