Seks sublime gys for børn – gysene kan også nydes af voksne. Der enkelte klassikere imellem af den type man vil kunne finde enten hos Hitchcock eller hos Stephen King, Et enkelt giver mindelser om The Ring, men ellers er de tilpasset almindelig dansk realisme, så man kan genkende omgivelserne og deltage i de gode gys.

I A-D-A-m mister en kvinde sin søn i en meningsløs bilulykke. Det er ubærligt og næsten umuligt at forstå. Men så begynder klaveret i stuen at spille, en ganske enkel melodi, kun tonerne A-D-A, igen og igen, er det et navn? Der er ingen ved klaveret, men tonerne fortsætter, en køkkenbordskuffe bliver trukket ud, og en kniv flyttes, og pludselig står der et navn. Navnet på en morder der skal straffes. Kvinden tager sig af straffen for at hævne sin søn, men der er et problem.

I novellen 1, 2, 3, 4, 5, 6 … er der gang i tvangshandlingerne. For hvis de ikke udføres, koster de liv. Karoline og Veronika har kendt hinanden siden første klasse, men pludseligt forandrer Veronika sig, bliver til Weirdonika. Karoline prøver at komme tæt på hende igen, og hun får en gave, et råd om at blive hjemme fra lejrskolen. Det er et råd hun skal være glad for – på samme måde som Carries veninde i Stephen King-filmen Carrie, skal være glad for, at hun ikke får adgang til det fatale skolebal.

Som i romanen Tempus fugit leges der med de ægte, eksistentielle gys og dem hvis hele gru langsomt går op for en. Bør inhaleres i små doser.

Kenneth Bøgh Andersen

160 sider

Høst & Søn

Udgivet: 19.05.2016

Birte Strandby