I 2017 debuterede Anita Furu med den historiske roman ”Mit halve liv”. Hun modtog Bogforums debutantpris for bogen om hendes farmor, Ruth, der som seksårig blev adopteret fra Rusland af en velhavende kvinde i København. Nu udgiver Anita Furu opfølgeren ”Jeg er en, der kan sige sådan!”.
Det er 1973, nu er Ruth blevet 73 år og hun bor atter i Danmark. Ruth har stadig sin gang i familiens tebutik en gang om ugen. Hendes datter Inge insisterer på, at hun skal opspore sine tre søskende, som hun blev skilt fra som lille.
I bogens første kapitel sættes scenen: Ruth og Inge sidder i toget til Esbjerg på deres rejse til England, hvor Ruth skal møde sin storesøster. Det viser sig at hendes storebror også bor dér. Derpå spoles tiden et par måneder tilbage, hvor Ruth har lånt sin gamle skoleveninde Kammas sommerhus. Her tænker hun b.la. til den dag, hvor datteren fandt et gammelt brev fra Ruths søster, som hun aldrig fik besvaret pga. af et alvorligt tab. Det fundne brev ansporede Inge til at skrive til synagogen i London. Snart blev Ruths søster Dina og niece May fundet.
Ruth og Inge rejser til England skønt Ruth egentlig er modvillig. Mødet med familien bliver varmt og fint. Men det er også besværet af, at Ruth ikke har lært engelsk. Også de to kusiner knytter gode bånd. Ruth møder også broren Boris, der lever alene og på kanten af samfundet. For Ruth er det især betydningsfuldt, at hendes søskende har detaljerede minder fra barndommen i Rusland. Hun får lukket nogle huller i sin erindring.
Sideløbende med gensynet med familien er Ruths nære veninde Kamma alvorligt syg. Det sætter tanker i gang om deres skoletid og alle årene der siden fulgte.
Begge romaner om Ruth bygger på Anita Furus familiehistorie. Hvor bind nr. et ligger tæt på de virkelige hændelser, har forfatteren i dette bind taget sig friheden til at lade det uskete ske i fiktionen. Virkelighedens Ruth nåede nemlig ikke at tage kontakt til sine søskende, før det var for sent. På trods af hvor fantastisk romanen er, synes jeg det på en eller anden måde generer mig, at bogens grundpræmis ikke er den samme som bind et.
”Jeg er en, der kan sige sådan” er imidlertid en varm, velskreven og vedkommende fortælling om at finde sine rødder. Hovedpersonen Ruth er en stærk ældre kvinde. Anita Furu skriver med stor indsigt og indlevelse. Bogen er en påmindelse om at vi ikke skal vente for længe med noget. Pludselig kan det være for sent. Kontrasterne er klare. At miste en man holder af og blive mødt med varme og kærlighed af familie, man troede var borte.
Anita Furu skriver let og ubesværet med sans for at bibringe læseren en klar fornemmelse af de tanker og følelser, der er på spil hos hovedpersonen. Du kan ikke undgå at blive rørt af denne dejlige bog om Ruth. Glæd dig til en livsbekræftende læseoplevelse om familiebånd, kærlighed, tab, venskab og mod til at række ud og holde af.
Jeg er en, der kan sige sådan!
Forfatter: Anita Furu
Forlag: Gladiator
185 sider. Hardback. Illustreret.
Udgivelsesdato: 7. 11. 2019
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
