Charlotte Delbo var kommunist og medlem af den franske modstandsbevægelse i begyndelsen af 2. verdenskrig. Hun blev arresteret i 1942, og blev i 1943 ført til Auschwitz sammen med 230 andre kvinder. Delbo skrev tre bøger om Auschwitz og livet efter: Ingen af os vil vende tilbage, En unyttig viden og Vore dages mål. Auschwitz og efter består af alle tre bøger.
Der findes uendelig meget litteratur og dokumentation om Auschwitz, og hvad der skete der. Det er uhyggelig læsning, nærmest surrealistisk set i forhold til den vestlige verdens nutid. Charlotte Delbos vidnesbyrd giver ligeledes et afskyeligt billede, af hvor galt det kan gå, når det værste i mennesket får magten. Delbo skriver fængende, næsten poetisk, hvad der kun understreger de uhyrligheder, fangerne udsættes for. De svageste udvælges til gaskamrene, der er en block 25 – dødsblokken. Beretningerne om bødlerne, desperationen, manglen på vand, mad – og døden fremstilles med en intensitet der så mange år efter formidler indtrykket af dette – et af menneskehedens største nederlag.
Anden bog slutter med frisættelsen, drømmene om mad,
Vi var i færd med at opdage kløften mellem verden og os selv, og det bedrøvede os.
og den tredje bog, Vore dages mål, handler om at vende tilbage og begynde tilværelsen igen: Et bjerg af lig mellem dem og mig. Det første år handler alene om at få tiden til at gå, at lægge afstand til gruen i Auschwitz. Det kræver overmenneskelig viljestyrke at holde ud, og det lykkes ikke for alle.
Charlotte Delbos skildring har vi hørt fra anden side, mange gange. Men hun evner at formidle indtryk og uhyggen fra udryddelseslejren, så man tror, man forstår, hvad der skete, og det synes passende, at hendes værker udgives i disse tider, så vi måske får styret en snigende facisme i tide.
Auschwitz og efter
Charlotte Delbo
Oversat af Troels Hughes Hansen
Forord af Lilian Munk Rösing
422 sider
Gyldendal
Udgivet: 16.05.2019
Birte Strandby
