We’re the kids of the Prozac Nation.
”Kære fucking dagbog” er Henrik Lists debut som romanforfatter, og ved første øjekast kunne den ligne en revolution, som Den kroniske uskyld var det for 50 år siden. Det er ikke tilfældet. Den ungdommelige, tidstypiske sprogbrug gennem hele bogen illustrerer overbevisende den 15-årige dagbogsskribent, Kats, der beretter fra sin vinkel midt i brydningerne: Jagtvej 69, Irakkrig, goth og emo, tidligere kiddiepunker. Ordliste findes bag i bogen med såvel forkortelser (WTF, btw) som ungdomskarakteristiske udtryk (fringe, cones). Fint nok, men sproget bliver for meget. for unuanceret i længden, og læsningen ender i slæbetempo.
Siderne er ”dagbogs-illustrerede” med blækklatter og små tegninger. I det hele taget foregår der meget layoutmæssigt. Eksempelvis er der tekster med ‘håndskrift’: Superheroes should make out – illustreret med en tegning af Batman og Robin i øm omfavnelse. Og Kats laver lister: En liste over, hvad der får hendes mor til at råbe højt, en musikliste, en filmliste med blandt andet The Nightmare before Christmas, og en bogliste der omfatter Michael Strunge.
Set fra voksenvinkel er Kats på et skråplan. Hun er en følsom nyser i en eksperimenterende fase, og hendes liv handler en del om fester, de få veninder og at være emo. Hun beskriver troværdigt forældrenes latterligt utilstrækkelige forsøg på opdragelse/indgriben, og flere steder i romanen råber hun direkte om hjælp. Efter en ulykkelig forelskelse skærer hun i sig selv og frekventerer efterfølgende en psykolog: Fuckin Dr. Phil wannabee. Såvel Kats som hendes sprog er autentisk, men i lighed med andre dagbøger ikke fascinerende nok til næsten 400 sider.
Forfatter: Henrik List
Illustreret af Emma ”Sid” Acs
384 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 5.03.2009
Birte Strandby
