I en godt halvandet kilos udgivelse får vi her en grundig gennemgang af den amerikanske avantgardefilms historie og udvikling.

Avantgardefilmen er et opgør med de sædvanlige filmiske konventioner, hvor filmskabere søger at udforske kunstnerisk eksperimenterende alternativer til den traditionelle filmtænkning. Man kan måske sammenligne det med den langt senere dogmefilms opgør med Hollywoods udstyrsstykker.
Allerede i tyverne indledte europæiske filmskabere eksperimenterne med filmmediet og -metoderne – mange har sikkert set Den andalusiske hund fra 1928 af Salvador Dali og Luis Buñuel, der har været vist flere gange på dansk tv. Men det er den almindelige opfattelse, at kun ganske få avantgardefilm så dagens lys i USA før 2. verdenskrig. Det er Bruce Posner nu ved at tilbagevise med projektet Unseen Cinema, der omfatter godt 150 eksperimenterende film optaget  mellem 1893 og 1941. I et interview i bogen nævner Posner, at der trods en righoldig begyndelse på amerikanske avantgardefilm var en stagnation i slutningen af tyverne muligvis forårsaget af depressionen, og at det kan være årsagen til, at amerikanske avantgardefilm først er kommet rigtigt i gang efter 1942.

Lars Movin har det hele med, filmene, Jonas Mekas og Andy Warhol og alle de andre filmskabere og endda en ganske stor del af deres biografier. Således lægger angiveligt Marie Menken og hendes ægtefælle Willard Maas karakterer til Edward Albees: Who’s Afraid of Virginia Wolf? Men i denne sammenhæng er det mere interessant, at Menken i protest mod Hollywood skaber Det dansende kamera, der er håndholdt og ignorerer hidtidige metoder og filmhistoriens forhold til kameraføring, vinkler og zoom.

Værket indeholder resume af en lang række film og beskrivelse af udviklingen i de forskellige undergenrer. Det er inspirerende læsning, men man skal nok være nørd for at nyde en strukturel film, der sætter form over indhold og karakteriseres af en eller flere af følgende fire kendetegn: Et fast kamera, brug af loops (repetition), flicker-effekt og inddragelse af motiver fra en tv-skærm. Præsentationen af strukturel film ledsages af et resume af den 45 minutter lange Wavelength, der trods en uhyre beskeden handling og en hård konkurrence med de kommercielle film alligevel formår at fascinere.

Amerikansk avantgardefilm er et stykke kulturhistorie rigt illustreret og omfattende researchet. Der er udførlige registre, og værket fungerer fint til opslag.

Lars Movin

697 sider

Informations Forlag

Udgivet: 15.04.2016