Samler du virkelig på kommaer?
Bemærkningen kommer fra Gustav Wieds Knagsted, og det er Knagsted der samler på kommaer.
Hvor kommer lyset fra? handler ikke om samle på kommaer, men om at samle på viden. Det handler om hvad vi kan fange af data, hvilket nærmest er uendeligt og utroligt. Det store spørgsmål er, om det også altid er nødvendigt.
Finn Wiedemann, lektor på SDU, giver eksempler på, hvilke data man indsamler om dagens studerende. Der er jævnlige trivselsundersøgelser med spørgsmål om engagement, tid der anvendes på studiet, hvad man synes om studiemiljøet, og man kan overvåge, hvor mange gange de studerende logger på SDUs server. Faktisk kan man med nogenlunde præcision finde de studerende, der er i risiko for at droppe ud af studiet i løbet af første semester. Skal man tage fat i de unge og støtte dem, når en undersøgelse peget på, at de er i risikogruppen?
Nogle gange spørges der også til, hvad de studerende for eksempel mener om de æstetiske forhold på SDU, og hvad kan en studieleder så bruge det til?
Dataindsamling og -bearbejdning er lettere end nogensinde. Data bliver også i et vist omfang brugt, når man planlægger uddannelse, men vi er stadigt novicer udi databehandling, og måske har vi behov for nogle diskussioner om, hvilke data vi har brug for, og i hvilket omfang data må styre beslutningsprocesser. Databearbejdningen giver ikke altid det korrekte billede.
Som eksempel nævner Wiedemann, at de studerende på kandidatuddannelsen i Pædagogik i gennemsnit var 7,4 måneder forsinket i 2017. I 2018 var de kun forsinket i 1,4 måneder. Hvad skyldtes denne næsten magiske ændring? Det skyldtes, at to af de kandidatstuderende havde været syge og derfor havde brugt længere tid på studiet. Den ene blev endelig færdig i 2018, og den anden tog orlov.
Noget lignende gjorde sig gældende ved en stor international læsetest for indskolingen i midten af halvfemserne. En nordjysk friskole markerede sig flot som skolen med de bedst læsende børn i de mindste klasser. Som skolelederen selv fortalte siden, så bestod klassen af tolv børn, og både den ordblinde elev og ham med ADHD havde været fraværende den dag, prøven fandt sted.
Machine-learning, kunstig intelligens, digitale platforme vil i stadigt større omfang præge studerende, undervisere og uddannelsesstedernes hverdag, og beslutninger vil i højere grad være systemfunderede. Det er problematisk, både fordi den professionelle lærers skøn kan blive nedprioriteret, og fordi digitale systemer fremstiller et reduktionistisk syn på uddannelse.
Wiedemann advarer mod at betragte data som et mål i sig selv, og som andre advarer han også mod den stadige indsamling af data og anbefaler en kritisk tilgang til både indsamling og brug af data.
Der trækkes på forskellige undersøgelser af kommerciel brug af Big Data, af vores forhold til test og af brugen af data i ledelse. Her er mange eksempler og megen information. Det store spørgsmål er, om det er muligt at få demokratisk kontrol med vores data.
Hvor kommer lyset fra?
Data i uddannelse og ledelse
Finn Wiedemann
164 sider
Syddansk Universitetsforlag
Udgivet: 2021
Birte Strandby