Som Carl Th. Dreyers film af samme navn illustrerer romanen en periode, hvor religionen jævnligt fik fanatiske nuancer, og et af bogens omdrejningspunkter er Martin Luthers opgør med den romerske kirke og dennes udlægning af Bibelen.

Esben Dane er rådgiver for Christian den 2. Kongen lægger ikke skjul på, at han foragter adelen og foretrækker i stort omfang sin borgerlige rådgiver, mor Sigbritt. Adelsslægten Dane har svoret at tjene den danske konge, men Esben har jævnligt sjælekvaler på den konto, blandt andet da han havner i første parket ved Det stockholmske Blodbad. Og senere da Christian har sin legendariske, natlige sejlads mellem Jylland og Fyn, står Esben på den fynske kyst og glæder sig over, at så mange gøremål holdt ham tilbage, at han ikke nåede at følge sin konge.

Sproget er forsøgt tilpasset tiden, og det fungerer hovedsageligt fint, men det er lidt vanskeligt at forestille sig, at Christian den 2. skulle have sagt, at han holdt Mor Sigbritt i kort snor. Og begreberne ‘larmende tavshed og ‘finde ud af hen ad vejen’ hører vist en anden tidsalder til.

Der er mange interessante historiske sammenkoblinger, og det er spændende gennem Esben at følge Martin Luthers kamp mod paven og adelens kamp for at beholde magten i Danmark. Esben er fiktion, så han drikker øl med Hans Tausen, byder på Botticellis ‘Venus’ fødsel’ (som han desværre ikke får) og læser Machiavelli som godnatlæsning. Generelt virker Esben ikke helt troværdig, dertil skiller hans syn på ridderturneringer, ære, religion og politik sig for meget ud i forhold til samtiden.

‘Vredens dag’ er nummer to i serien ‘Slægten’, om adelsslægten Dane, der fra 1000-tallet og frem møder Danmarkshistoriens mest betydningsfulde personligheder.

Forfatter: Kåre Johannessen
304 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof