Herbjørg Wassmo har efterhånden skrevet et lille dusin romaner. Den sidste ’Et glas mælk, tak’ udgjorde et stilbrud i forhold de øvrige romaner ved at handle om det tragisk aktuelle begreb trafficking set fra en ganske ung piges synsvinkel. Den bedst kendte af hendes romaner er formodentligt Dinas bog ikke mindst på grund af den spændende filmatisering med den sublime casting: Maria Bonnevie i sammenspil med Gérard Depardieu og Mads Mikkelsen blandt andre.
Hundrede år er en familiekrønike om kvinderne i Wassmos egen familie, mere stilfærdig end de to nævnte bøger, men med samme genkendelige miljø og den destruktive smerte som findes i de fleste af Wassmos romaner.
Beretningen begynder i det nordlige Norge i 1848, da Wassmos oldemor, Sara Susanne var seks år gammel. Det er en fortælling om hårdt arbejde og pligter og tavse mennesker, der kun gør oprør, når religionen langer ud efter dødfødte børn. Det handler om stærke kvinder og lidt om mænd, der er knap så stærke, hvilket i sig selv er problematisk i et samfund, hvor valget står mellem at brødføde sin familie som fisker eller agerbruger. Det giver kamp til hverdagen, en barsk usmykket tilværelse, selvom der også er poesi at hente – som for eksempel Sara Susannes ægteskab med Johannes, der skønt ikke helt frivilligt fra Sara Susannes side bliver godt og kærligt. Eller Ursula der trods moderens protester vælger Frederik, begavet og skrøbelig. I mellem beretningerne om formødrene, følger vi Wassmos egen historie og hendes skam, der er så gennemgribende i alle hendes romaner – og her er måske en forklaring på den.
Forfatter: Herbjørg Wassmo
Oversat af Annelise Ebbe
442 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 08.04.2010
Birte Strandby
