Så er Flemming Jensen på banen med sød ironi og lun sarkasme, og det kan man nok trænge til på et bogmarked der hyppigt flasher selvransagende dystopiske fortællinger om livet i udkanten.

Hos Jensen møder vi en ikke særlig subtil men meget underholdende kritik af samfundet, sat i relief af en mand der med blændende naivitet træder ind på den politiske scene og signalerer ærlighed, tillid, venlighed. Det er set før omend præsenteret med mindre humor i Mr. Smith kommer til Washington med James Stewart eller Being There med Peter Sellers; og det giver afsæt til syrede scener, når den naive mand, her en vordende statsministerkandidat, fortolker sit partis målsætninger for åbent tv. Det giver også nogle konflikter med partiets pr-folk.

Den nævnte statsministerkandidat hedder Kruse. Han er milliardær og hentes ind som spidskandidat for Centrumpartiet, hvis hidtidige formand har skandaliseret partiet og derfor idømmes en lille ferie. Kruse vil gerne engagere sig politisk og stiller op til at lade sig instruere af partiets pr-folk. Efterfølgende udlægger han partiprogrammet på sin egen måde. Det giver dårlige nerver i partiet, men stor popularitet hos vælgerne.

Sideløbende hermed fortælles historien om Lærke der forelsker sig i Simon med den smukke stemme. Verden er lyserød, indtil hun opdager, at Simon er med i Frelsens Hær. Det er lidt af en kamel at sluge, men da Frelsens Hærs orkester efter kraftige opfordringer stiller op til Melodi Grand Prix, mener Lærke godt, at hun kan leve med hans tro alligevel.

Kruse nærmer sig valget, Frelsens Hær nærmer sig Melodi Grand Prix. En finalist kommer i audiens hos dronningen og en anden bliver den næste statsministerkandidat.

Flemming Jensen har blik for sine karakterer og deres problemer – her hustruen til Centrumdemokraternes tidligere formand:

Mette var gymnasielærer, og hvis hun ikke havde haft den ventil at kunne tilbringe de fleste af dagtimerne henne på gymnasiet med en flok vanartede og egocentriske curlingteenagere, så havde hun da slet ikke haft nogen lyspunkter i sit liv.

Trods Jensens velvillige, venlige satire kan man godt blive bekymret over visse karakterers holdning til Fyn.

Fyn er jo ikke andet end én stor motorvej med en bred rabat i hver side.

Vorherre er en rutebil

Flemming Jensen

319 sider

Turbine

Udgivet: 28.09.2017

Birte Strandby