At være overvåget af KGB er som at være på lsd. En psykedelisk oplevelse.
Stærk erindringsbog om at vokse op i Sovjet under kommunismen, her betragtet efterfølgende fra et velfærds-Danmark-perspektiv.
Det er bemærkelsesværdigt, at den russiske ’sultengel’ er voldsomt beskrevet her, som den er det hos Herta Müller, i ’Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig’ og i ’Onkel, giv os brød af Arne Strøm, ja selv i ’Hannibal Rising’ af Thomas Harris. Kan sult gradbøjes, og er russisk sult bare ondere?
Vesterholt fremstiller et liv præget af nød og begrænsninger ikke blot på mad: I den tidlige kommunisme er uddannelser forbudt for efterkommere af gejstlige og adelige – hvorfor hovedpersonens familie hemmeligholder, at morfaderen var rabbiner – kontakt med udlændinge er forbudt, visse uddannelser er ikke tilladte for jøder, og datalogi og genetik er forbudte uddannelsesretninger.
Alt i alt et insiderportræt af en styreform, der i sin iver for at skabe den ultimative retfærdighed forårsager hungersnød og miserable boligforhold samt et efterretningsvæsen, der er hurtigt til at tolke enhver form for menneskelig adfærd som forræderi mod kollektivet, hvad enten det handler om sult eller sex. Opløftende er til gengæld bogens fremhævelser af bidende russisk humor, der ofte sigter på de af styret forårsagede indlysende absurditeter. Interessant er også de værdisystemer et mangelsamfund udvikler, hvor bøger bliver til hård valuta og oversættelser eksempelvis Kafka til rent guld.
Biografien bekræfter alt, hvad de russiske systemkritikere, blandt andre Solsjenitsyn skrev om i 60’erne og 70’erne, og hvad amerikaneren Hedrick Smith skrev om i 1975 (Russerne). Det er barsk, medrivende og forbløffende læsning.
Sonja Vesterholt
I samarbejde med Britta Sørensen
Efterskrift ved Herbert Pundik
242 sider
Gyldendal
Udgivet: 05.05.2011
Birte Strandby
