Letløbende, delvist selvbiografisk roman om en ung piges, Kittys, opvoksen i en livlig og jævnt harmonisk storfamilie med bedsteforældre, to mostre, mor og halvsøskende. Harmonien ødelægges brutalt, da Kitty rykkes op med rode og omplantes til en (ubehagelig) engelsk kostskole. Derefter flytter hun til New York til sin mor og søskende og efterfølgende tilbage i England igen afhængigt af moderens luner og tilbøjeligheder. Kitty er dybt betaget af sin empatiske og farverige kunstnermor, der med stort talent sætter kolorit på børnenes ujævne hverdage. Desværre er mor Marina også meget påvirkelig og sårbar, og lader alt det sjove og spændende og de forskellige kærester og veninder føre videre til alkohol, stoffer og udfald. Gennem hele barndommen og ungdommen er Kitty aktiv deltager i festlighederne og ser tilsyneladende ikke skråplanet.

En interessant – og længerevarende periode begynder, da moren betages af guru Swami-Ji, hvis store kærlighed styrer den lille families liv. Kitty er indledningsvist noget mere skeptisk:

Hun brød sig ikke om at sidde i det bælgmørke rum sammen med en flok mennesker, der lød, som om de var til optagelsesprøve på Junglebogen.

Romanen er dels skrevet fra barnet Kittys synsvinkel, og dels fra den voksne, meget gravide Kittys vinkel, der er præget af en ganske anderledes, moden tankegang. Afsnittene fra barndommen er underholdende, men i længden bliver de mange fester i ungdommen lidt trivielle.

Det er en glimrende oversættelse, og den hyppige humor er vel gengivet. Dog kan man undre man sig over, at Kitty synger: Solen er så rød, mor…, og over visse metaforer såsom: Så hvidt som en jomfrus knogler.

Forfatter: Sophie Dahl
Oversat af Julie Top-Nørgaard
330 sider
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Udgivet: 20.05.2009