En roman om fædre, sønner, mobbere og ofre

Frederik Krageholt har problemer i skolen, mest på grund af Store Lasse der gør sit yderste for at provokere ham. Indtil  Karoline Skyggedal dukker op og verbalt tamper Store Lasse tilbage til start, så han skrumper for øjnene af alle klassekammeraterne. Og det er ikke kun Store Lasse der bliver ramt. Frederik bliver også ramt.

Her kunne have været en romantisk slutning, men det er ikke tilfældet. Frederik følger nogle kedelige familiemønstre og forholdet til Karoline varer slet ikke så længe, som han havde håbet på, men en søn har de til fælles.

Karoline på sin side bliver psykolog, og en dag møder hun en forbløffende smuk kvinde, der taler som om hun lige er sluppet ud af H. C. Andersens Den lille havfrue. Det bliver en højst besynderlig seance:

Har du nogensinde fået stjålet dit hoved, spørger damen. Karoline er forvirret men ender med at følge damen hjem til Langelinie, hvor hun bor. Frederik tager sin søn med ud at sejle, og måske er er håb for menneskeheden.

Romanen er opbygget i klip tilbage til 1982, hvor Frederik og Karoline mødtes, til 1996 hvor Frederik rydder op efter sin far, og Karoline begynder som psykolog. Der er er andre karakterer, der også optræder i klip, men generelt er det vanskeligt at finde rundt mellem personerne.

Mødet med havfruen er fint og ligeledes Frederiks opgør med fortiden, men der er ikke gjort meget for læsevenligheden. Som læser føler man sig lidt på Herrens mark – uden viden om tema, hovedperson, handling. Det bliver bedre hen imod slutningen, men det kræver arbejde at komme så langt.

Det gyldne lommeur

Kollektivroman

Mathias Ravnholt

162 sider

Brændpunkt

Udgivet: 2021

Birte Strandby