Har medicinalvirksomheder spredt SARS-CoV-2 for at tjene penge på en senere vaccine? Eller er virussen et biologisk våben, der er skabt i et kinesisk laboratorium med det formål at holde befolkningstallet nede?

Med enhver epidemi følger en række konspirationsteorier. Mennesket vil altid søge en forklaring, især når alternativet er frygt, usikkerhed og manglende kontrol. Det oplevede vi i forbindelse med aids, og det oplevede man i forbindelse med pesten, der hærgede i Europa i flere omgange mellem 1360 og 1667.

De store epidemier bliver gennemgået med vægt på sygdomsbeskrivelse, smitteforløb og et blik på det samfund, hvor epidemien opstod. Hvordan var hygiejnen, hvor tæt boede man på sine husdyr, var det lopper, lus, myg eller rotter der først bar på smitten? Rotterne er i forbindelse med pest stort set frikendt (undtagen af Albert Camus), fordi rottekolonier ikke bevæger sig lige så hurtigt, som den smittespredning der fandt sted. Menneske-loppen er nu under mistanke.

Da spanierne erobrede Inka-riget, medbragte de kopper og smittede de indfødte. Det gjorde det lettere at erobre landet. Da briterne flere hundrede år senere kæmpede mod nordamerikanske indfødte, brugte de bevidst kopper som våben. De gav tæpper fra et koppehospital til shawnee- og delawareindianere.- og besejrede dem der var tilbage efter epidemien.

Andre kapitler handler om polio, kolera og tuberkulose. Sidstnævnte sygdom tog som bekendt både Brontë-familien, Chopin og hans søster og muligvis Byron. Tuberkulosen er ikke udryddet, og det samme kan man sige om malaria og gul feber. Danskere der rejser til berørte områder skal stadigt have vaccination mod gul feber og spise malariapiller.

Med til beskrivelserne af sygdommene hører en udlægning af, hvilke organer der rammes. Eksempelvis troede man først, at covid-19 var en luftvejs- og lungesygdom, men nu ved man, at den kan give blodpropper og få patientens eget immunsystem til at overreagere (cytokinstorm). Hvis patienten i forvejen har kroniske sygdomme, er der ikke tilstrækkelig kapacitet til yderligere sygdomsbekæmpelse, og organer kan sætte ud.

Verdenshistoriens største epidemier er berigende læsning, ikke mindst er det interessant, hvad man har gjort for at bremse epidemier, og hvad der virker. Værket er smukt layoutet og velillustreret.

En del af stoffet finder man også behandlet i Den fjerde rytter af Varberg og Duedahl.

Verdenshistoriens største epidemier

Fra pest til covid-19

Jakob Eberhardt

348 sider

FADL’s Forlag

Udgivet: 2020, 2. udgave

Birte Strandby