Denne korte roman foregår i Beijing, og måske giver den os et glimt af, hvordan livet kan se ud i den kinesiske hovedstad for mennesker uden særlige fremtidsmuligheder, uden penge, uden særlige laster.
Cui er vores hovedperson. Han er fyrre år, barnløs, fraskilt og stadig forelsket i sin utro ekskone. Han bor hos sin søster, det blæser ind gennem en revne i væggen, og hans svoger vil have ham ud af huset. Han lever af at bygge rørforstærkere, projekter han går levende op i, mens hans øvrige tilværelse ikke giver meget plads til glæde. Som sin mor har Cui den holdning, at livet ikke er så meget værd, at det kan betale sig at sikre sig mod jordskælv.
Gennem Cui præsenteres vi for livet i Beijing, fremstillet realistisk og uden glans. Alle vil gerne være noget mere, være rigere, end de er. Hans søster og svoger har en søn, der er avanceret i tilværelsen. Forældrene er stolte, men har ingen kontakt til sønnen.
En dag får Cui en chance. Han skal bygge nogle særlige forstærkere til en velhavende mand, der muligvis har forbindelse til mafiaen. Cui går til opgaven med nidkærhed, men der opstår problemer, da han skal have de sidste to tredjedele af betalingen. Samtidigt har hans svoger smidt ham ud, og han har fire dage til at arrangere nyt logi og flytning. Trods dystopien og den forhindringsbane, han er placeret på, får romanen alligevel en næsten lykkelig omend lidt bizar slutning.
Usynlighedskappen er sært fascinerende, blandt andet fordi Cui er en engageret fortæller der også har en holdning til klimaproblemer og uretfærdighed, uden at han dog kan spilde tid på at tænke over nogen af delene.
Ge Fei (født Liu Yong) regnes for en af 80’erne og 90’ernes prominente forfattere inden for den eksperimenterende, kinesiske avantgarde fiktion.
Usynlighedskappen
Ge Fei
Oversat af Peter Damgaard
Korridor novella #22
176 sider
Korridor
Udgivet: 01.03.2024
Birte Strandby
