Et selvbiografisk billede af perioden 1937 – 1953 fra forfatteren er fire til han er tyve år gammel og nyslået student.
I forgrunden er forfatteren, hans forældre, søskende og bekendte og i baggrunden førkrigstiden, 2. Verdenskrig og datidens nærmiljø med vægt på tilværelsens milepæle, den religiøse ramme: Bryllup, dåb, konfirmation, begravelse.
Teksten suppleres af mange fotografier, i stort omfang billeder af klassen, af familien, af geografisk relevante områder og af bøger der har været anvendt i hjemmet og i skolen. Forfatterens hjem er tidstypisk kristent og opdragelsen autoritetsstyret. Da forfatteren stjæler penge fra en nabo bliver der slået hårdt ned på det, og faren må lægge bånd på sig selv for ikke at slå barnet.
Den kristne holdning kommer også til udtryk i et opdragende billede på væggen af ’Der breite und der schmale Weg’, hvor den brede vej fører til mord, krig, brand, og den smalle, ’dydens smalle sti’, går forbi Livets kilde, Jesu korsfæstelse og op til Gud. Troens betydning understreges yderligere da den lille Jens Kristian besøger bedstemoren, der med stor omhu fortæller børnebørnene om Gud, synd og sorg.
At nyhedsprioriteringen var anderledes dengang dokumenteres af et udklip fra Herning Folkeblad 1942, der beretter, at Lærer Kjeldgaards Søn i Haunstrup er blevet indlagt på Epidemisygehuset i Herning.
Heldigvis klarer han børnelammelsen, og han får med noget besvær – karakterbogen er også afbilledet – sin studentereksamen, dengang man kunne se studenterbilleder med kun syv studenter.
Som fotografierne illustrerer hedengangne tider, så er også sprog og dialekt kendetegnende for en tidligere endnu ikke globaliseret periode:
Mo a fo æn kåwt katåfel?
Jens Kristian Lings
135 sider
Forlaget Reklamika
Udgivet: 02.04.2015
