Når man ser på kurver over valgdeltagelse i Danmark, bemærker man, at førstegangsvælgerne stiller talrigt op, hvorefter kurven hurtigt falder. Det vil sige, at de unge stiller op for demokratiet, men derefter taber interessen igen.

Søren Schultz Hansen har i forbindelse med valget i 2019 spurgt 81 unge mellem 18 og 28 år om, hvad det kan skyldes. Svaret er nedslående. Klimavalget lagde op til store ændringer i samfundet, og efterfølgende fik man en vattet klimalov, som ingen rigtigt tager alvorligt slet ikke regeringen. Så meget for klimastemmerne. Motiverende er det ikke, og denne skuffelse over forskellen på politikers løfter og deres opfølgning/manglende opfølgning er en grund til, at de 18-årige stemmer, mens de 21-årige ikke altid gør.

Men hvordan fastholder man interessen for demokratisk deltagelse, selvom valgløfterne viser sig upålidelige? Her påviser forfatteren – ikke overraskende – at de unge får inputs fra familien og fra de sociale medier. Nyhedsstoffet på Facebook kan godt komme fra aviserne, men når ikke mange unge, før det er blevet delt et par gange. De unge svigter ikke Facebook, som rygtet ellers siger, men de bruger det ikke til at krænge deres sjæl ud. Derimod er mange unge med i grupper, hvor de modtager nyhedsstrømme om politik og samfund. 

YouTube er også et vigtigt medie Her slog statsministeren igennem med sine budskaber via influencers, men tabte senere bolden igen. Fælles for de grupper, hvor de unge henter deres demokratiske inspiration, er, at det er steder, de unge besøger ofte, de primære emner er ikke politik, men de unge lader sig påvirke af de politiske budskaber der ses i de trygge, mindre grupper.

En YouTube-figur som Rasmus Paludan får de fleste unge til at sige fra men de kan stadigt identificere sig med hans marginaliserede position uden for det politiske system. Det politiske system virker gammeldags og uindbydende, men konkrete sager som klimasagen kan sagtens have tiltrækning på de unge vælgere, og netop derfor er videoer der forklarer problemer og løsninger kort og konkret en mulighed, hvis man vil involvere de unge i politik.

Søren Schultz Hansen behandler også demokratisk dannelse samt direkte og repræsentativt demokrati set fra de unges vinkel, og generelt er dette vel bogen, der kan hjælpe os videre, når vi skal have inddraget de unge i demokratiet.

Unge stemmer i det digitale demokrati

Søren Schultz Hansen

183 sider

Djøf Forlag

Udgivet: 2021

Birte Strandby