Er erklæringen om menneskerettighederne udtryk for vestlig kulturimperialisme? Det er et ofte stillet spørgsmål, når menneskerettighederne er til debat, og det er de tit. Men også Kina, Indien og Peru var repræsenteret i det udvalg der udarbejdede de 30 paragraffer i Menneskerettighedserklæringen, der er baggrunden for Amnesty Internationals arbejde. Menneskerettighederne skal sikre mennesker frihed og retfærdighed i hele verden, og efterhånden har de fleste lande underskrevet erklæringen, omend nogle af underskriverne stadigt har vanskeligheder med at leve op til målene.
Lars Normann Jørgensen fortæller om den danske afdeling af Amnesty der under hans 23 år som generalsekretær har udviklet sig til en organisation med 85.000 medlemmer. Lars Normann Jørgensens beretning omfatter Amnesty Danmarks egen historie og hvordan det går med menneskerettighederne på verdensplan.
De mange breve som private har skrevet på Amnestys vegne til statsledere har lagt et betydeligt pres på diktatorer, og i blandt andet Sydamerika har menneskerettighederne fået bedre kår. Til gengæld har 9/11 gjort noget ved samme rettigheder i den vestlige verden, hvor tortur synes at være benyttet, lige så snart man kan hæfte noget med terror på anklagen. Terrorlovgivning og Bush’ hårde linje med den voldsomme opdeling i ‘dem der er med os og dem der er imod os’ skader menneskerettighedernes status. Der skrives ikke mange breve mere, den del klares på facebook, men omvendt har de sociale medier den ulempe, at statsapparatet kan overvåge den enkelte.
Danmark har selv været i Amnestys søgelys for politibrutalitet. I forbindelse med afstemningen om Maastricht skød politiet ind i gruppe demonstranter. Det og tre andre sager om politivold fik Amnesty London til at udfærdige en rapport, men ikke alle de deltagende betjente blev retsforfulgt. Rapporten udløste et fald i dansk Amnestys medlemstal, men det er siden kommet godt op igen, og her har de mange facere gjort et stykke arbejde, som man bør respektere, uanset hvad men eller mener om facere.
Uden vold og magt er interessant og informativ læsning om en prisværdig organisation.
Lars Normann Jørgensen
Uden vold og magt
25 år med Amnesty
260 sider
Gyldendal
Udgivet: 17.08.2017
Birte Strandby
