Tænk at tale sådan om livet, som en forhindringsbane.
Det begynder med, at Marie-Louises halvbror bliver begravet. Han var psykisk syg og afhængig af alkohol og stoffer, men alt har en årsag, og Marie-Louise falder selv over sin dagbog fra dengang hun var tolv år gammel.
Hun led af en spiseforstyrrelse. Fra hendes side handlede det om kontrol, mens hendes forældre gik i panik på hver sin måde. Moren fulgte lægens råd, tjekkede at Marie-Louise spiste, sørgede for at hun hvilede sig. Marie-Louise drak store mængder vand, lige inden hun skulle på vægten og havde andre små trick der skulle holde forældre og læger væk fra hendes selvbestemmelse. I en periode er hun indlagt. Hendes far lader sig ikke snyde så let som moren, og det kommer til uoverensstemmelser og brug af fysisk tvang. Hendes mor tror ikke på hende.
Siden flytter Marie-Louise til Christianshavn og bliver venner med Frida, der fungerer som ventil for Marie-Louise og tager med hjem til Fyn på besøg hos familien, og måske er det Frida, der er Marie-Louises løsning. Familien er det i hvert fald ikke.
Der er meget litteratur om unge menneskers vanskeligheder. Marie-Louise skiller sig ikke mærkbart ud, men læseren får et godt indtryk af hvad der er på spil i forbindelse med spiseforstyrrelser, og hvilke uhyggelige begivenheder fra barndom og ungdom der følger med videre ud i livet.
Vi hopper mellem nutid og den tolvåriges dagbog. Det giver romanen lidt dynamik, men antyder også at livet aldrig har været let for vores hovedperson.
Karaktertegningen er fin, omend det er svært at følge Marie-Louises far – hendes forældre i det hele taget. Det virker som om de sidder fast i hamsterhjulet. Det er synd for menneskene, sagde Strindberg.
Sultne hjerter
Malou Stålmann
251 sider
Brændpunkt
Zenith
Udgivet: 2022
Birte Strandby
