Varm luft

Med sin tørre, underfundige, underspillede og bidende satiriske pen (for yngre læsere: Tastatur) spidder han i sin nye novellesamling egoismens tidsalder, hvor kravet om individualitet, stadig voksende succes og en Fanden-tager-den sidste-mentalitet har sat sig godt fast i sadlen. Statussymboler, store armbevægelser og varm luft fylder både de trykte og de elektroniske medier. Alle råber: Se mig!, og det er næsten acceptabelt at gøre hvad som helst for penge og en plads blandt kendisserne og megamillionærerne. Glitter bliver Gud og de kulørte medier hans profeter.

Det meste af den meget sammenhængende novellesamling er tydeligt inspireret af Stein Bagger svindelen og skandalen om Nordisk Fjer, hvor der virkelig må siges at være tale om varm luft og kejsere uden tøj på, hvis status som nøgne blev ihærdigt fornægtet af grådige revisorer, bankdirektører og advokater.

Overdanmark får en på hatten. Dumme og kortsynede politikere bliver udstillet i al deres middelmådige uduelighed, og deres bukkespring for at tilfredsstille de industrifyrster og bankdirektører, som betaler størsteparten af pengene til deres partikasser og valgkampagner, er underholdende læsning. Men fællesnævneren for den herskende klasse er så absolut hæmningsløs grådighed.

Anders Bodelsens billede af udbytterne og de udnyttede er ikke en gammel mands sure vrissen. Det er et begavet og indlevende tidsbillede fuld af sort humor og den sygeste satire. Godt kommet igen.