Bent Haller kan fortælle en historie, så man lytter – eller læser.

Attenårige Børge bor på Knivholtkrum – ‘et sølle sted’ langt ude på landet i Nordjylland. Han vil gerne ud og se verden, men det bliver ikke rigtigt til noget, før hans forældre dør. Hans bror Johannes skal arve stedet, og da en ny husbestyrinde viser sig at udfylde de fleste praktiske roller i huset, benytter Børge lejligheden og rejser til Frederikshavn. Der får han arbejde på skibsværftet, først som rigger, men siden opnår han at blive kranfører, et job med udsigt over hele verden og Læsø i klart vejr.

Da han først søger logi i Frederikshavn, møder han Tove. Hun er stuepige i det hjem, hvor Børge får kælderværelse, og hun betager ham dybt, fordi hun er smuk og slagfærdig. At hun også er temperamentsfuld og efter Børges mening ikke altid rationel opdager han senere.

Selv er han en ung mand med et lyst sind. Han får madpakken hjemmefra til at strække sig til den første ugeløn er hjemme, og på sin vis erobrer han langsomt sin verden incl. Tove, selv om hun er lidt af et wild card. Det er i krigens sidste år. Tove er bud for modstandsbevægelsen, og det får hun også Børge med i. Han er villig nok som bud, men bestemt ikke begejstret for at deltage i de større aktioner. Tove og han er skiftevis forlovet og ikke forlovet. De satser begge på, at hun bliver gravid, for så er de nødt til at gifte sig. Det bliver en bumpet tur, men de bliver gift, får børn og lever med, at Tove har sine mørkere perioder og – viser det sig – en god grund til det.

Romanen begynder med, at Børge ‘Kran’ besøger Toves gravsted. Han er ikke længere kranfører, og har dermed mistet de to vigtigste holdepunkter i sit liv, Tove og kranen.

En fantastisk fortælling om en beskeden mand. Sproget er fængslende fra første side, og Haller er ikke berøringsangst, så det er ikke kun Børge der får kulstøv i næsen i kælderværelset og kan lugte de sure snadder, som de ryger på i kranen. Børge selv er naiv, så vi ser livet med hans ubesmittede blik, uden fordomme og nogle gange også uden megen forståelse for verden og dens udvikling. Kun når det kommer til kranførerjobbet, træder han i karakter – ikke så meget overfor Tove, selv om Tove flere gange efterspørger en mere handlekraftig, mere opfarende, mere dum? mand. Børge er guld værd som hovedperson, han fortæller både den store og den lille historie.

– Frederikshavn er en frygtelig stor by, sagde hun – Man kan nemt komme i dårligt selskab.

Stuepigen og kranføreren

Bent Haller

407 sider

Lindhardt og Ringhof

Udgivet 2023

Birte Strandby