En mand i en skov i regnvejr er ved at dø af tørst. Han begynder at fælde træerne for at drikke deres saft – en mundfuld for hvert træ. Hvorfor åbner han ikke bare munden og drikker regnvandet?
Det er romanens allegori på det grådige menneske, der enøjet udnytter klodens ressourcer fremført af blandt andre hovedpersonen Michael Beard, fysiker, nobelpristager og faktisk temmelig usympatisk. Han er leder at et nyoprettet center og har ikke begået seriøs forskning meget længe. I stedet hugger han ideerne fra en ung, engageret ph.d.-studerende.
Beards femte ægteskab er på vej mod forlis, og da hans kones elsker kommer uheldigt af dage efter kontakt med et isbjørneskind, får Beard det til at ligne et mord, hvilket effektivt anbringer en tidligere elsker i fængsel. Hvorpå Beard i øvrigt selv går videre til den næste kvinde, der meget mod hans vilje føder ham en datter.
Udover serieægteskaberne og utroskaben drikker og spiser Beard for meget. Han symboliserer forfald og den vestlige verdens rovdrift på jorden, samtidigt med at han holder foredrag om klimaforandringer og vedvarende energi under overvågning af en periodisk fordømmende presse. Da den forurettede morddømte bliver løsladt igen, gruer Beard for en eventuel hævn, men resultatet bliver et andet end forventet.
Beard selv er påfaldende endimensionel, og andre karakterer kommer ikke rigtigt til udtryk. Til gengæld er der fantastiske, humoristiske scener såsom et drama med to mand om en chipspose, en heftig tur på snescooter og en forbløffende gribende tale til promovering af vedvarende energi. Medrivende og opmærksomhedskrævende især hvad angår udredningerne om Beard-Einstein-konflationen og nobelpriskomiteens tale.
Ian McEwan
Oversat af Jan Hansen
392 sider
Gyldendal
Udgivet: 09.11.2010
Birte Strandby
