… de voksne er ikke interesseret i virkeligheden. De er interesseret i den virkelighed, der gør det så nemt for dem som muligt.

Elektra er 11 år gammel. Hendes far er død i Afghanistan, og hendes mor dæmper sit moderlige overskud med guldøl. De får besøg af de sociale myndigheder, og Elektra kommer på Solsikken, hvor hun møder Nanoq, der med sine kun 15 år er morder, og Catja der bliver hendes bedste ven samt Kenneth, Allan og Allans usynlige hund. Det er ikke en institution for svæklinge, og en pædofil pædagog bliver den indirekte årsag til, at de fem børn pludselig får lejlighed til at stjæle en Ferrari (Nanoq kører: ’Den her får bæstet til at trille, den anden’, han tapper med sin fod på pedalen ved siden af ’den får vi ikke brug for’) og sætte kursen mod adressen på en af Elektras fars soldaterkammerater. De fem børn beslutter sig for at blive i friheden, men så griber de voksne ind igen, og det har tragiske konsekvenser.

Hurtig, let læst realismegyser med indlagte chokeffekter. Stor indlevelse i børnene og deres sammensatte naturer, omend Elektras sprog er påfaldende modent:

I er professionelle soldater, der bliver sendt ud på meget specifikke missioner.

Elektras liv deler sig mellem uhyggelig realisme og drømme med faren som ridder, og man kan kun håbe på, at de mange fiktive overdrivelser er aldeles uden forbindelse til virkeligheden i landet med velfærden.

Græske Elektra var datter af Agammemnon og Klytaimnestra. Klytaimnestra myrdede Agammemnon, og Elektra og hendes bror myrdede senere Klytaimnestra. Det fængslende ved Elektra var hævnen.
Jesper Nicolaj Christiansen

176 sider
Høst & Søn
Udgivet: 29.10.2009

Birte Strandby