Anden del af krimi-trilogien – første del var Tenoren – med kulturjournalisten Tom Hartmann i hovedrollen. Krimiforfatter og operasanger Øystein Wiik har forladt operaen og er gået over til kunstens verden, der viser sig at rumme mindst lige så mange fantasifulde og syge effekter, når det kommer til mord og lemlæstelse.
Der er høj mordfrekvens og heftig handling, og så er mordene mere end almindeligt makabre. En berygtet og forhadt kunstanmelder myrdes, og hans kunstnerisk arrangerede lig bliver centrum for alles opmærksomhed på en kunstudstilling i Oslo. Cathrine, Tom Hartmanns ekshustru, står for sagen, og der er masser af potentielle mordere blandt de kunstnere, som kunstanmelderen har slagtet, men det er problematisk, da den mest åbenlyse kandidat til morderrollen, findes dræbt. Også hans lig har været under behandling af en kunstner.
Tom Hartmann selv tager til Cap Ferrat for at indgå en handel med Eddie, der er gift med tiltrækkende Irene – magtfuld dirigent af forskellige begivenheder, der skal udløse pengestrømme og investeringer i kunst. Irenes kompagnon er heller ikke uinteressant. Han ejer en komodovaran, der lever af dødt kød, hvilket viser sig praktisk i flere sammenhænge. Hvad Eddie angår, så kører han rundt med et lig i bagagerummet.
Der er som i Tenoren mange effekter, og krimien er tæt på at få overbalance af spændingskurver og personer med motiver lige fra de tre småkriminelle, der skal forsøge sig med lidt pengeafpresning til den begavede arrangør af de bestialske mord. Trilogien er tæt på at miste sin hovedperson, men der fart over mordene og ikke antydning af tomgang i historien.
Øystein Wiik
Oversat af John Jensen
478 sider
People’s Press
Udgivet: 2013
Birte Strandby
