Jeg kunne ikke forstå, hvorfor der ikke kom nogen og besøgte mig … det hang sikkert sammen med, at jeg aldrig lukkede op, når det bankede på.
Roman står der på omslaget, men det minder langt mere om en selvbiografi og på sine steder om en biografi. Det er sønnen, Martin, der skriver om faren, Troels Møller, tidligere skuespiller på Det kongelige Teater. Størstedelen er Troels Møllers egen beretning til sønnen, enkelte afsnit er Martins kommentarer og så er der nogle afsnit med russeren Gurdjieff, hvis funktion er rollen som spirituel leder.
Den hyppigste fejl ved selvbiografier er det oppustede volumen på det omhandlede ego, og det slår alle rekorder her, der er næsten ikke plads til andet end hovedpersonen og hans primadonnanykker (nogle gange har han ret), hans forhold til religionen ’Den fjerde vej’ og hans indre udvikling. Sjovt nok bliver romanen ikke kedelig af den grund. Måske fordi han i modsætning til andre selvbiograferende er ubehageligt ærlig om sig selv. For eksempel har han i sin tid som skuespiller en opførsel, der kan betragtes som nærmest destruktiv – ubehagelig at instruere og direkte voldelig i sit første lidt mærkværdige ægteskab, der domineres af overgreb og angreb.
Med sin anden hustru beslutter han, at hun altid har ret. Det giver ro på opdragelsesfronten, og med sønnen aftaler han, at denne er voksen i en alder af 12. I sønnens objektiv er han far og til stede – mere end almindeligt for fædre.
Senere slås han med et alkoholproblem, og som 56-årig bor han hos sin mor og får
kontanthjælp.
Ok roman, fængslende biografi
Martin Johs. Møller
242 sider
Gyldendal
Udgivet: 06.10.2010
Birte Strandby
