Hvad er det for forhold, der for tiden er med til at forme skolen og dens pædagogiske handelsbetingelser, dvs. dens vilkår og muligheder for at udføre de opgaver, som den har? Gør disse vilkår og muligheder den til så god en skole, som den kunne være, til at udføre disse opgaver i overensstemmelse med sit formål?
Det er naturligvis ledende spørgsmål, og Hans Dorf fastslår med en velunderbygget dokumentation, at den politiske styringslogik adskiller sig væsentligt fra den uddannelsesfaglige logik.
En hurtig historisk gennemgang viser, hvordan skolens formål har ændret sig:
Under den tyske besættelse var det skolens opgave at … give børnene idealer, hjælpe dem med at sætte mål i livet, øge deres sans for oprigtighed … og påvirke deres pligtfølelse
I 1960 hed det at Børnenes personlighedsdannelse og karakterdannelse må placeres før … formelle kundskaber, som kun tjener eksaminationsformål.
Og i 1969: Enhver uddannelse der ikke bidrager til at udvikle selvstændige personligheder med kritisk sans og med trang til at påvirke samfundsudviklingen er … fra et samfundssynspunkt set en dårlig uddannelse.
Med et spring frem til 2007 sker der et sprogligt skift fra medbestemmelse til deltagelse, hvilket kan tolkes som en svækkelse af indflydelse og af den ide, at opdragelse til demokrati må være demokratisk.
Hermed lander vi i nutiden, i Ove K. Pedersens konkurrencestat, hvor individet skal uddannes til produktiv deltagelse i en globaliseret markedsøkonomi.
Som Dorf forklarer, er styringen af uddannelse inspireret af en neoliberal forståelse, det vil sige en ideologi der fremhæver konkurrence og lever efter markedsbetingelser. Det medfører, at selv om den liberale regering angiveligt går ind for individets frihed, så øges den indirekte styring med brug af markedslignende mekanismer så kraftigt, at den udvikler kontroller der øger statens magt.
Samme falden på halen for neoliberalismen gør det let at legitimere en politik der kvalitetssikrer professionelle ydelser ud fra det valgte omkostningsniveau. Samtidigt er tiden præget af faldende tillid mellem lærerstand og politikere og ustyret udvikling i mange retninger. Det skaber uoverensstemmelser i forbindelse med skolens idealer og formål:
Er det muligt at fremelske demokratiske værdier i en skole, hvor en neoliberal diskurs, der vurderer skolen i økonomiske termer, er fremherskende, og hvor konkurrence er en ledestjerne for skoledrift?
Også den stigende ulighed – skattelettelser til de rigeste og stramninger for dem på overførselsindkomster – påvirker undervisningen i skolen, og friskolerne får ikke uventet en del af skylden for, at den ressourcestærke middelklasse udvandrer fra folkeskolen. Man kan diskutere, om det er retfærdigt, og om man ikke her i stedet burde kigge på udkantspolitik og lukning af mindre skoler i det yderste Danmark.
Hans Dorf kommer grundigt rundt i det miljø der påvirker skolen, herunder lærerens autoritet og uddannelse, opbrud i familieformer, populismen, og generelt bliver vi meget klogere på, hvad der har skabt den folkeskole, vi har i dag.
Slutteligt opfordres til en ny debat om et kvalificeret faglighedsbegreb, en opfordring man må håbe, vores politikere tager imod.
Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark
Hans Dorf
311 sider
Aarhus Universitetsforlag
Udgivet: 2018
Birte Strandby
