Nej, jeg sælger ikke sex, sagde luderen til politibetjenten. Jeg sælger kondomer og tilbyder kunden en gratis demonstration af, hvordan de skal bruges.
160 års historie fra en branche der altid har ligget lavt i det sociale hierarki. Det er de færreste andre erhvervsgrupper der har fået en behandling af det omgivende miljø som den der blev luderne til del: I midten af 1800-tallet hærgede kønssygdommene syfilis og gonoré i landet, og sædelighedspolitiet blev sat ind for at arrestere de løsagtige kvinder, registrere dem og få dem sendt til lægen. Lægestanden var med i overgrebene, de gik ind for kontrol af skøgerne, men nævnte ikke muligheden for at bruge kondomer, der blev opfundet i 1855. Politiet varetog opgaven nidkært, men det begrænsede ikke smitten, måske fordi de prostituerede ikke var den hyppigste årsag til smitte. 35.000 kvinder blev registreret som skøger 1857-90 på den konto.
En ting var at blive registreret som skøge. Det kunne også betyde stempling som evnesvag eller sinke, og det kunne betyde tvangssterilisering. Det må man ikke mere, og med sexarbejdernes egen organisering i SiO, Sexarbejdernes interesseOrganisation, er der håb om, at de fremover bliver hørt, når der skal tages beslutning om deres levegrundlag. Med til debatten hører spørgsmålet om hvorvidt branchen udelukkende består af kvinder der er presset ind i jobbet, eller findes der dem der frivilligt har valgt prostitution som levevej? Et andet er spørgsmål er, om prostitution er en nedværdigelse af kvinden og en bet til ligestilling og kvindebevægelse.
Skøgernes Danmarkshistorie indeholder beretninger fra prostituerede der skriver, at de er glade for den vej, de har valgt. De vil gerne betale skat og have ordnede forhold, men de vil ikke stemples som dumme og pyntesyge og slet ikke som narkoludere.
Indtil 1960 søgte 250 kvinder om året ind i branchen, men i 1970 steg tallet til 500 kvinder om året – i en tid med højkonjunktur, hvoraf man kan udlede, at prostitution ikke nødvendigvis vælges af kvinder i dyb nød.
Der er flere forsøg på at afklare, hvorfor kvinder vælger prostitution, og også prostitutionsmodstanderne bliver kigget i kortene: kan man stole på de undersøgelser der er lavet, hvilken betydning har ubalancen i mediedebatten hvor prostitutionsmodstanderne leverer 10 indlæg for hver gang sexarbejderne kommer med et?
Jackie Siwens, tidligere prostitueret og aktiv debattør, skrev i en kommentar til KFUK (Kristelig Forening for Unge Kvinder):
I vil kun acceptere os, hvis vi kommer krybende langs en mur som psykiske nervevrag, der beder om hjælp til at komme ud af prostitutionsmiljøet. Beder vi om ordentlige forhold omkring vores job, vælger i at overhøre os.
Forfatterens holdninger er tydelige, og nogle formuleringer er om ikke uheldige så i hvert fald forbavsende:
Kvinderne tøvede med at gå ind i branchen i 1950’erne og blev hjemmegående husmødre i stedet.
Skøgernes Danmarkshistorie
Fra offentligt fruentimmer til sexarbejder
Bo Jensen
282 sider
Forlaget Foxy
Udgivet: 2016
Birte Strandby
