Med udgangspunkt i mobiltelefonselskabet Oranges reklameslogan samtaler de to forfattere om tidens politik og demografi. Det bringer en del aktuelle emner på banen herunder, hvorfor alle politikere efterhånden har de samme holdninger og om kontraktpolitik i al almindelighed: Er det korrekt, at vi danskere accepterer uhyrligheder som deltagelse i krig, så længe der ikke røres ved velfærdssamfundet? Ville vi have mere kompetente politikere, hvis lønnen var højere?

I et andet kapitel diskuteres indflydelsen fra ’68 på skole og universitet, hvorunder kritiseres såvel autoritetstabet som undervisningstabet i blandt andet historie og dansk. I den forbindelse mener Per Stig Møller, at børnehaveklasser skal bruges til tidlig indlæring, ligesom en god placering i PISA-undersøgelserne synes at være et mål i sig selv.

I modsætning til skoledebatten hvor den tilstræbte opbygning af skole- og uddannelsessystem ligner en udgave fra før 1968 uden at tage højde for børns forskellige indlæringsevner, demonstrerer Per Stig Møller i kapitlet om Muslimsk indvandring med en klarsynet inddragelse af dagens demografi (europæisk fødselsrate er på ca. 1,3 – 1,8, hvorfor indvandring er nødvendig) et udsyn, der hæver sig over den hellige almindelige tørklædedebat, uagtet han senere mener, at stramningerne i indvandringen har haft en berettigelse. Under kapitlet Menneskerettighederne diskuteres blandt andet Støvrings bog Sammenhængskraft, der anbefaler assimilation, hvilket Møller dog afviser.

Hvad angår krise så tænkes der ikke overraskende i vækst og mere arbejde, hvorfor dagpengeperioden er reduceret, skatten på arbejde sat ned og styrelsen af universiteteterne ændret med henblik på effektivisering af uddannelserne.

Udmærket læsning med gode redegørelser omend konservativ politik/dansk politik generelt giver et ret stillestående – konservativt – indtryk.

Per Stig Møller & Michael Bremerskov Jensen

176 sider

Gyldendal

Udgivet: 01.12. 2010