I de seneste år har vi mange gange måttet erkende, at vi er ved at overskride klodens planetære grænser, og at mennesket ikke gør tilstrækkeligt for at omlægge vaner og forbrug.
I ‘Efter festen’ forklarer forfatterne, hvorfor det vi kalder grøn omstilling ikke bare kan gøre det ud for et skridt i en bæredygtig retning, men i stedet stadigt handler om vækst, der kræver materialer og energi. Det er fint, at energien bliver grøn, men det er ikke en løsning på klima- og ressourceproblemerne.
Forfatterne indleder med at destruere myterne: Vi kan ikke afkoble drivhusgasudledningerne fra den økonomiske vækst, og vi er bestemt ikke foregangsland, heller ikke når det kommer til biodiversitetskrise. Vi har for lidt sammenhængende natur, og vores vandkvalitet er ringe.
Den grønne omstilling, som regeringen sigter på, kræver at vi samtidigt øger forbruget – for hvis vi ikke bliver rigere af anstrengelserne, orker vi ikke at gennemføre omstillingen, eller som det så smukt formuleres: mennesket er en fossil abe fanget af kortsigtede lyster.
Vi skal ændre produktion, reducere forbrug og lave om på vores normer, vaner og handlinger. Belastningen af naturens rense- og nedbrydningsmekanismer skal ned, og problemerne løses ikke ved, at vi får renere energikilder. Tingene er komplekse, og al produktion har brug for materiale- og energiinput. Ny teknologi har spredt sig overalt i tilværelsen, hvor mange batterier bruger for eksempel ungernes legetøj?
Bilismen demonstrerer tydeligt kompleksiteten: Med den stadigt billigere forbrændingsmotor er det lykkedes os at gøre bilen til dagens mest benyttede transportmiddel, så meget at vi endda har indrettet vores byer og vores infrastruktur efter dette håbløse transportmiddel i stedet for at satse på kollektiv transport, gang og cyklisme. Mange mennesker er nu afhængige af bilen. Et andet problem er, at vi støtter minedrift i andre lande for at kunne skabe ny teknologi, en minedrift der også i høj grad truer biodiversiteten, så det måske bliver denne og ikke klimaforandringerne der ender med at udgøre den største trussel.
Som noget positivt nævner forfatterne, at klimaet aldrig har stået så højt på vælgernes dagsorden, som det gør nu, og det åbner for den mulighed, at normer og vaner kan ændres. Der er store forventninger til den teknologiske udvikling, men glemmer vi, at det tager lang tid at udvikle teknologi, og at den skal modnes og spredes?
Det vi ifølge forfatterne – og andre – skal frem til, er sociale vippepunkter, altså det at 10 – 30 procent af en befolkning er klar til at ændre vaner. Så vil resten følge med efter devisen ‘Hvilke vegetarretter gider jeres unger at spise? Hvad gør du for at spare på strømmen, derhjemme?
‘Efter festen’ rummer meget af den viden, vi allerede har modtaget i flere versioner fra eksempelvis: Klimabogen, Klimahistorier, Et år for klimaet, Klodens grænser, Liv System Helhed og adskillige andre værker om hvad vi gør galt, og hvad vi kan gøre bedre.
‘Efter festen’ bidrager til debatten med otte konkrete forslag til en vej frem. De går blandt andet på opgør med forbrug, opgør med det ubæredygtige landbrug, styrkelse af den folkelige handlekraft.
Den ene af forfatterne, Bjarke Dahl Mogensen, er politisk chef i Socialdemokratiet, og vi bliver derfor beriget med et afsnit om, hvordan man som socialdemokrat kan anskue behovet for en nulvækst, og ikke mindst hvordan nulvæksten kan blive Socialdemokratiets næste kriseprojekt:
En væsentlig brik heri er også, at Socialdemokratiet genkalder sig betydningen af at give befolkningen en rolle og et ansvar for udviklingen.
Umiddelbart må man give forfatterne ret både i problem og løsning, men hvordan vi reelt slipper ud af væksttanken er – selv med bogens forslag – ikke helt indlysende, slet ikke hvis Danmark er alene på banen. Under alle omstændigheder vil det kræve holdningsændringer, både for os og for socialdemokraterne.
Efter festen
Nye veje til et bedre samfund uden vækst
Bjarke Dahl Mogensen, Rune Detlif Baastrup
254 sider
Gads Forlag
Udgivet: 2023
Birte Strandby