Her følger bogen, som alle har ventet på efter megen lekture om den omvendte befolkningspyramide, den vigende fødselsrate, og de stigende offentlige udgifter, der nødvendigvis følger med, når mere end 20 % af befolkningen er over 60 år. Sammen om velfærd løser ikke alle problemerne, men sætter fokus på muligheder og forhindringer, og der er rigeligt af begge dele.

Kernebegrebet er social innovation, der indledningsvist defineres som innovation af velfærd/samfund/socialområde med inddragelse af frivillig arbejdskraft.

Det er for eksempel, når frivillige underviser ældre i brug af it, når skolen inviterer lokale virksomheder til at medvirke i enkelte undervisningsforløb, eller som det måske bliver tilfældet med den nye helhedskole: at musikskoler og idrætsforeninger inviteres indenfor på skolerne som deltagere i ungernes hverdag.

En del af de nævnte eksempler går på inddragelse af ældre, som det er tilfældet i bofællesskabet The Treehouse Community i Massachusetts med 12 plejefamilier og 48 seniorer (der jo kan minde en del om familiestrukturen i Danmark for 100 år siden, hvor bedsteforældrene stadig var en del af husholdningen), og i Sverige har over 1000 arbejdsløse over 50 år opgaver som ’bedsteforældre’ på skolerne. Natteravnene er i øvrigt også et sådan socialt innovativt fænomen.

Utallige opgaver kan løses ekstra godt med frivillig hjælp. Indenfor det offentlige inddeles opgaverne i tre kategorier: Kerneopgaver, grænseland og periferi, hvor kerneopgaverne udføres af dem, der har uddannelsen til det, altså den offentligt ansatte i jobbet. Grænselandet er der, hvor den professionelle kan bruge en håndsrækning, og periferi er opgaver, der kan løses uden, at man kommer i konflikt med de professionelle eller fagforeninger. Det kan for eksempel være vedligeholdelse af udendørs arealer i børnehaven, tøjvask og indkøb for handicappede, eller lektiehjælp til skoleelever.

Der er naturligvis mange barrierer, både formelle såsom manglende kompetencer, lovgivning, finansiering og uformelle som manglende tillid og organisationskultur. Forholdet til fagforeninger er et punkt for sig, for vil en institution med gode muligheder for at tiltrække frivillig arbejdskraft være klar til at skippe sine ansatte for at få bedre råd til andre ting? Desuden er ansvar og kvalitet også emner, der står til diskussion.

Sammen om velfærd har mange gode løsningsforslag og afsluttes med 99 eksempler på social innovation.

Bogen Forbrugeren i førersædet af Kirsten Dinesen omfatter ligeledes mange anvendelige forslag, eksempelvis professionel brug af crowdsourcing, der kan bidrage til udviklingen af konceptet.

Karsten Frøhlich Hougaard

John René Keller Lauritzen

191 sider

Gyldendal Business

Udgivet: 14.03.2014