Engang i en børnehave læste en pædagog en bog for børnene om en trold der boede i et toilet. Desværre turde et af de femten lyttende børn bagefter ikke gå på toilettet i flere måneder. Det var hans forældre ret trætte af, og de bebrejdede pædagogen hendes valg af fortælling. Pointen er, at det kan være ret vanskeligt at vide, hvad ungerne tager til sig, og det er også en pointe i Samira og skeletterne. Heldigvis er Samiras mor ikke en der går af vejen for højst utraditionelle metoder, når det gælder om at jage bekymringerne væk.
I skolen fortæller læreren, at alle mennesker har et skelet – med kranium, ribben og tænder. Samira synes, det er rigtigt klamt, at alle har et skelet under huden. Det ødelægger Samiras dag, og hun har ikke lyst til at være sammen med Frida, der også har et skelet. Samiras mor synes også, at det med skelettet er virkelig klamt, og hun tilbyder Samira at fjerne det. Så kan de lægge det under hovedpuden og se, om det kan udløse en belønning fra tandfeen. Samira flygter fra sin mors tilbud om fjernelse af skelet – ud til Frida, og så leger de igen. Næste dag i skolen skal de have om musklerne.
Tegningerne er holdt indenfor en bleg orange farveskala, og teksten har indrettet sig efter illustrationerne der både findes som dobbeltsidede og som små tegninger i tegneseriekronologi. Det er fine, enkle tegninger, der tydeligt beretter om stemning og indflydelse – eksempelvis fylder læreren 90% af det billede, hvor hun understreger overfor Samira, at alle har et skelet.
Fin fortælling om hvordan barnet ser et problem, som voksne kan have svært ved at få øje på. Og ikke mindst: hvad man kan gøre ved det.
Camilla Kuhn
Oversat af Nanna Gyldenkærne
40 sider
Målgruppe: Fra 4 år
Høst & Søn
Udgivet: 06.08.2015
