Ungdomsroman om Mika og hans liv med alle de besværligheder, der findes når man er femten år gammel. Og det er ikke så få. Lige pludselig i svømmehallen slår hans kæreste op med ham. Det kan Mika slet ikke bære; han har kun to tanker i hovedet: sex og muligheden for at få Sandra tilbage.
Så møder han Lea. Lea er smuk og døv, og Mika melder sig impulsivt til et tegnsprogskursus, så han kan tale med hende. Det gør et godt indtryk på de døve i Leas omgangskreds, da han begynder at mestre sproget, og det gør ikke mindre indtryk på hans ekskæreste. Men at kunne sproget er ikke tilstrækkeligt til at blive en del af Leas og hendes venners miljø, et miljø med helt andre værdier og holdninger. Herudover har han særlige problemer: Ekskæresten arbejder periodisk på at få ham tilbage, og hans far beklager sig over, at de ikke længere har noget fællesskab. Mika vakler mellem ekskæresten og Lea men vælger forudsigeligt i slutningen.
Der er gode replikskifter og indsigt i både drengenes verden og de døves verden: Leas familie behandler hende som et følsomt problembarn, men ingen af dem har lært sig tegnsprog, hvorimod Leas – ligeledes døve veninde – får en helt anderledes barndom hos forældre der respekterer hende og som har lært tegnsprog.
Mika går så grueligt meget igennem for sin kærlighed til Lea. Det omfatter jalousi, tvivl og diskussioner om det at være døv og uden et almindeligt umiddelbart forståeligt sprog. Lea på sin side vil foretrække en døv kæreste. Men de udvikler sig begge.
Kathrin Schrocke
Oversat af Birgit Fuglsang
236 sider
Turbine
Udgivet: 02.07.2015
