Der var engang en meget troende mand, som ventede hele sit liv på at få Rom at se. Da han efter flere ugers anstrengende vandring endelig så byens porte i det fjerne, vendte han efter sigende om og sagde: ‘Man skal også kunne give afkald på noget.’

Det gælder ikke Simon Strauss’ fortæller i denne roman. Han på det nærmeste inhalerer Rom, ikke bare historien, men historierne, handelspolitikken der skal få virksomhederne til at blive i byen, den intellektuelle elite der får skræmt festen ud af et stort middagsarrangement, mordet på Cæsar og et open air-party med techno og operamusik og en lyttende skildpadde.

Strauss fortæller dejligt, og man får en anden forståelse af byen Rom, når man føler sig frem sammen med ham og møder storheden, bjerge af affald, en flygtningelejr og et par tusind års kultur.

Fortælleren/Strauss tager til Rom for i to måneder at vandre i Goethes fodspor og lægge afstand til sin nuværende, pressede tilværelse. En betydelig del af tiden går med betragtninger og grublerier over nutid, fortid og fremtid. En smuk ung italienerinde gør et stort indtryk på ham, men tydeligvis gør han selv efter flere intense forsøg ikke det samme indtryk på hende undtagen måske til allersidst, da de to måneder er gået.

Romerske dage er en bred, nytænkende formidling af en by, en række observationer og de tanker, det sætter i gang hos fortælleren. Ikke spændingsmættet, men alligevel en dyb oplevelse.

Simon Strauss har desuden skrevet romanen Syv nætter fra 2019.

Romerske dage

Simon Strauss

Oversat af Maj Westerfeld

164 sider

Turbine

Udgivet: 12.06.2020

Birte Strandby