Dramatisk børnebog for mindre børn, der tager grundigt fat i det alle børn frygter og deres forældre frygter på deres vegne: At blive væk. Amanda og hendes far har travlt den morgen, de skal hen til mor. Det skal gå stærkt med at pakke, men de kommer alligevel for sent til bussen og må vente ved busstoppestedet. Far gemmer sig bag avisen og pigen kigger på mennesker: Der er både et sort spøgelse, hvor man kun kan se øjnene, en dreng med grønt hår, en pige med gule tænder, som faren kender og så er der ham med den blå næse, der med slik får lokket pigen med sig, så hun farer vild.
Og lige pludselig er alt ukendt og trafikken et stort frådende uhyre – glimrende og overbevisende illustreret – indtil det sorte spøgelse hjælper Amanda over vejen, og bagefter møder hun igen hende med de gule tænder. Heldigvis kender hun mobilnummeret til Amandas far.
Både forfatter og illustrator har taget synsvinkel i børnehøjde, skabt et autentisk børneunivers – både rent fysisk som når man må se op for at få ansigterne med, den skræmmende forvirring af bukseben og biler, og sprogligt, som når voksne taler på deres uforståelige og let uvedkommende måde: Snakke, snakke, snakke.
Barnets eget sprog er til gengæld ren poesi:
Far mandepifter
Dina damevifter
Jeg pigefniser
Super moralsk fortælling om, at det er ikke altid de sjoveste og dem der kommer med slik, der er de tryggeste, og om hvorfor man ikke skal efterlade sin far, selv om han læser avis – og så lige lidt om jalousi.
Pigen, spøgelset og den blå næse
af Dorte Lilmose og Lilian Brøgger
32 sider
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 12.06.09
Birte Strandby
