Suzanne Brøggers nye romanbiografi er en nykomponeret udgave af de tre autofiktive bøger Creme Fraiche, Ja og Transparence, som udkom mellem 1978 og 1993. Det er særligt handlingen fra Ja , som behandles, nemlig forholdet til fødselslægen, som han konsekvent kaldes, det menneske som bliver tændsatsen til den ildebrand, hvor igennem jeg´ et bliver til. Sideløbende med at hun indleder et forhold til ham, skriver hun paradoksalt nok, på bogen Fri os for kærligheden, hvori hun revser ægteskabet og kernefamilien. Men da bogen er udgivet, vil fortælleren giftes; ”Jeg ville være almengyldig, og derfor måtte jeg lære det almindelige at kende.” Hun vil satse på kærligheden. Og det er hende selv der frier. Deres forhold går ikke stille for sig, og der bliver så sandelig ikke lagt fingre imellem, når hun beskriver livet med den omskiftelige læge.
Han kan slet ikke leve med, at hun med sin debut er blevet en offentlig person, og frygter at det vil påvirke hans chancer for en overordnet stilling. Og hun som vil satse på tosomhed, har svært ved at sige sin mening. ”Jeg havde altid ladet andre bestemme, og ladet andre få deres vilje, fordi det var det mest oplagte, når jeg alligevel kun var der for en kort bemærkning. Og på den måde kunne jeg også bilde mig selv ind, at jeg var såre omgængelig. Og det var jeg, for jeg havde aldrig gennemtrumfet min vilje overfor nogen. For jeg var altid rejst forbi dem – for at bestemme alting selv.”
De kæmper begge to for at kombinere kærligheden med arbejdslivet. Det at holde ferie sammen er også fyldt med udfordringer. Det eneste der fungerer upåklageligt, er sexlivet, – hvis de husker at holde mund så længe. Alt andet er problematisk, og de har vidt forskelligt syn på tingene. Det går naturligvis ikke i længden.
”Koral” kan betyde flere ting, men er bl.a. navnet på en flerstemmig sang. I bogen her er altså en gammel sang, sunget af en ny stemme. I de tre tidligere romaner var der selvsagt mere tid til at uddybe, og historien blev fortalt med megen humor, i et langsommere og mere sludrende tempo. Handlingsforløbet i ”Koral” er mere lineært, og fortællerens smerte, står tydeligere frem. På den måde udstiller ”Koral” i højere grad fortællerens sårbarhed. Ved at skære underholdningen fra og skrive om usikkerheden og den følelsesmæssige frigørelse, bliver bogen hårdere at læse, men får samtidig en anden vægt. Romanen beskriver en udviklingshistorie, fra fortælleren tidligt i bogen får tatoveret en vinge på sin ene hæl, til hun til sidst i bogen sidder i et fly, højt over jorden. Hun har turdet satse på kærligheden, og hun er ikke død af det.
Suzanne Brøgger:
Koral
416 sider
Gyldendal
Udkommet 14.marts 2017
Maibritt Lindblad
