Pigen der voksede

Pigen der voksedeer en rigtig fornøjelig billedbog for store børnehavebørn. Ulrikka Strandbygaard har skrevet en poetisk og morsom lille historie om en pige, Petra, som gerne vil være større. Det er nemlig så irriterende, at hun ikke selv kan bestemme sine sengetider, eller hvornår og hvad hun vil spise. Og hendes forældre ligger under for tidstyranniet, de har altid alt for travlt til at høre på Petras beklagelser, det er bare: Gør dit og gør dat.

En dag lister hun af fra børnehaven og går i byen for at købe noget, der kan gøre hende stor. Men man skal passe på, hvad man ønsker sig. Petra køber en dåse gul creme, og da hun om aftenen smører cremen på sine ben, begynder de at vokse helt uhæmmet. Længere og længere bliver de. Tilsidst går Petra ikke alene gennem loftet, men hun når efterhånden helt op til månen, og det er temmelig meget mere, end hun havde regnet med. Der er åbenbart også noget, der hedder for stor.

Det er alligevel ikke sjovt og ganske besværligt at være så stor, at man skal bruge månen som hovedpude, og ens mor og far må tage en rumraket til månen for at kunne tale med Petra. Det ender selvfølgelig godt, så Petra får sin normale størrelse tilbage.

Det er en fortræffelig fortælling, og den har den store fordel, at man som voksen kan nyde at læse den for børnene på grund af det flotte sprog. Tag bare begyndelsen: Petra boede i et lille hvidt hus, der lå og svajede på en bakke. Rundt om huset var græsset så højt at børn kunne blive væk i det, og det gjorde Petra tit. Som i gode børnebøger er der masser af problemstillinger, som passer til aldersgruppen, så man kan tale om dem i børnehøjde.

Illustrationerne passer også perfekt til historien. Stilen er barnlig naiv. Der tages ikke hensyn til virkelige vinkler og størrelsesforhold. De er farverige og morsomme og virker fornøjelig anarkistisk i udformningen. Rigtig god til både børnehavelæsning og godnatlæsning.