Denne meget specielle roman har sit centrum i en bedemandsvirksomhed på Lolland, der komposterer lig. I stedet for trækiste eller kremering anbringes de afdøde i en papkasse, og på en måned er de komposteret. Slægtninge til de afdøde opfordres til at lægge planter ved den døde.

Felix rejser fra Bruxelles til Danmark for at besøge veninden Eva, men Eva trækker ham med til Lolland til sin mormors begravelse/kompostering. Andre personer er Karen der ejer den klimavenlige bedemandsforretning Cyklus, og hendes ansatte ritualkonsulent, Ole, der gør sig bemærket ved ikke at være en ‘han’ men en ‘hen’. Måske kunne man have forventet et mere eksotisk navn, når vi nu taler om en relativt ny kønsidentitet. Det er svært at opfatte Ole som kønsneutral. 

Der er flere ansatte i Cyklus, biologer og kemikere arbejder med komposteringen, andre er gartnere såsom de tre ‘jordfødte, Ulrikka, Jill og Rahim, der er skabt af kompost, udvikler sig til voksne på tre år, men i øvrigt ligner mennesker i det ydre og og indre, men med kun en del af den menneskelige fysiks funktioner.

Karen og de tre jordfødte tager til Grækenland for at etablere en filial af Cyklus, men det går ikke som ventet. I det hele taget er der ikke noget der går som ventet, og læseren har ikke skygge af chance for at gætte udfaldet af nogen af sidehistorierne, kaldet intermezzoer, eller romanens specielle progression. Sproget er levende og indlevende, og udover udfordringen med Ole der ikke vil kønsidentificeres, er den største udfordring at kategoriserer romanen, men det behøver man naturligvis heller ikke. Den handler om død, begravelse, gamle grækere og fartøjer.

Livet går over sine bredder

Lea Marie Løppenthin

260 sider

Gyldendal

Udgivet: 2023

Birte Strandby