Den franske adelsmand og essayist Michel de Montaigne rejste i 1580 fra Nordøstfrankrig over Augsburg og München til Rom. Han rejste til hest, men Flemming Arentoft gør 431 år senere turen efter på cykel.
Trafikmæssigt bliver det en strabadserende tur, og nogle ruter er vanskelige at lokalisere. Moderne tiders fremkommelighed tager først og fremmest hensyn til bilister, og det kniber med cykelveje ved de store byer. Men der er lyspunkter, eksempelvis er der syd for Brennerpasset glimrende cykelstier i dekorative omgivelser, og selve turen over Brennerpasset, der imødeses med en vis skepsis, tager godt to en halv time for 40 kilometer og er ikke helt så anstrengende som forventet.
De historiske fixpunkter byder til gengæld på gode oplevelser. I Saint-Faron klostret i byen Meaux blev Montaigne præsenteret for en kæmpestor overarmsknogle, der angiveligt havde været Holger Danskes. Desværre eksisterer klostret og muligvis heller ikke knoglen mere. Arentoft besøger de kirke og klostre, som Montaigne besøgt, men i Verona ser Arentoft Julies balkon, en oplevelse som Montaigne ikke kan have haft på sin tur, der foregik før Shakespeare skrev sine værker.
Arentoft aflægger besøg i Mediciernes Firenze og i Venedig, hvor Montaigne i 1580 fik tilbud fra en af de berømte kurtisaner. Dengang var 10% af Venedigs indbyggere prostituerede. De er imidlertid rykket til det kedsommelige Mestre, der tjener som industritung forstad til Venedig.
Det er en udmærket rejseroman, og man kan finde lighedspunkter geografisk og historisk – men ikke hvad angår trafik – i Rejsen til Rom af Jørgen Johansen og En rejse til Trieste af Claus Carstensen og Christian Vind.
Flemming Arentoft
199 sider
Historia
Udgivet: 2014
