Mohammed og Jamal er det man på dansk vil kalde andengenerationsindvandrere. De er begge født i Norge, men deres forældre er indvandrere. Jamals far er forsvundet, og Jamal bor sammen med sin psykisk hårdt ramte mor og sin lillebror. Han har det ikke let med skolearbejdet, men prøver at holde lav profil.
Mohammed, Mo, er anderledes overskudsramt. Hans forældre hepper på ham og tilskynder ham til at gøre sig umage i skolen, tage studentereksamen med høje karakterer og gå videre til universitetet. Det er let for Mo, og der skulle ikke være nogen hindringer på vejen op ad rangstigen.
Men det er der så alligevel. I bydelen Stovner i Oslo – hvor romanen foregår – findes en del fordomme om, hvordan børn af indvandrere opfører sig. Mo kan mærke distancen og de indarbejdede holdninger. En af hans stile bliver fremhævet og rost i klassen, men karakteren er ikke særligt høj, det vil sige, den er høj i forhold til de karakterer de andre efterkommere af indvandrere i klassen har fået, men ikke i forhold til de ‘blege’ børn. Mo der sædvanligvis er stilfærdig hidser sig voldsomt op. Læreren studser men erkender, at karakteren kan have været fordomsbehæftet. Næste gang Mo får en stil tilbage, kan hans karakter sammenlignes med de ‘blege’ børns karakterer.
Jamal er en anden type. Da klasselæreren efter den 11. september 2001 vil holde tre minutters stilhed for de amerikanere der døde i World Trade Center, protesterer Jamal over, at man ikke gør det samme for palæstinenserne.
Jamal og Mo skiftes til at fortælle om livet i Stovner. De korresponderer begge med en forsker der er ved at kortlægge hverdagen for unge i Stovner. Mo sender mails, og Jamal indtaler sin beretning. Især Jamals sprog er præget af hans miljø – smukt kaldet ‘kebabnorsk’. Det må have været udfordrende for oversætteren, men resultatet virker autentisk. I det hele taget er de to hovedpersoner ægte og overbevisende, og de leverer synsvinkler, som ofte savnes i den daglige debat.
Jamal arbejder, Mo bliver optaget på universitetet, og et kort øjeblik er fremtiden lys og lykkelig, men racismen er ikke bare tilfældig fuldemandssnak, det er også uomgængelige strukturer i samfundet.
Zeshan Shakar fik Tanjei Vsaas’ debutantpris for romanen. Det er velfortjent.
Opråb fra blokken
Zeshan Shakar
Oversat af Jacob Giese
478 sider
memoris
Udgivet: Juni 2021
Birte Strandby
