Tager vi legen fra mennesket, er det ude med al kultur.

Sådan skriver PH. Legen er lige så nødvendig som arbejdet, og PH frygter – i 1956 – at skabende leg og kunstnerisk aktivitet er ved at dø udenfor smalle kunstnerkredse. Det er PHs opfattelse, at det siden den franske revolution kun er gået tilbage for menneskets kunstneriske tilbøjeligheder.

PHs kunstner defineres bredt som et menneske der forstår at skelne væsentligt fra uvæsentligt, en der kan droppe symbolske værdier for virkelige værdier. Og det kunstneriske forsvinder, når mennesket lader sig styre af, hvad andre mener, når genkendelse og gentagelse bliver til den eneste glæde og adspredelse i hans liv.

PH fører sin teori videre ud på det politiske plan, og siger, at vi frygter for kommunismen fra øst, mens vi lader os pacificere fra vest – af amerikansk kultur, og deri har han sikkert ret – også 50 år senere.

Der findes et nulpunkt, hvor kunsten bliver kedelig kopi, arbejdet mekanisk og legen passiv underholdning.

Efter denne tiltrængte opsang om kunst og faren ved passiv underholdning går vi over til en mere munter beskæftigelse: kunsten at bygge drager, korsdragen og kassedragen. Det er underholdende læsning, (omend noget passiv) fordi man gribes af forfatterens entusiasme, og med den vind, vi har her i landet, kan der være noget tiltrækkende ved at flyve med drage.

Bogens sidste tredjedel handler om dovenskab, som PH forsvarer. Ikke fordi han mener, at de dovne skal blive dovnere, men fordi de pligtopfyldende har ret til og brug for en pause. Ifølge PH er det kirken der har anbragt dovenskaben som en af de syv dødssynder, måske mest fordi der tidligere var behov for alles arbejdskraft. Senere – i vor tid – blev dovenskaben ildeset, fordi den ikke skabte penge. PHs definition af dovenskab er at lave noget som de andre ikke har sat os til.

Så efter læsningen af denne lille, kloge bog kan man med god samvittighed gå ud og sende sin drage op i himlen.

Om leg

PH

58 sider

Gyldendal Kolibri

Udgivet: 15.05.2019

Birte Strandby