AI er blevet modtaget med begejstring og frygt. Begejstring for de ting vi nu kan overlade til driftsikre algoritmer fremfor at stole på mennesker, og frygt: hvad er det, vi har rodet os ud i?

Inga Strümke er norsk AI-forsker og fortæller i et jordnært og klart sprog om AI, og hvilken betydning AI kan få for os.

Vi begynder med skakcomputeren der på mange måder er repræsentativ for udviklingen af AI. Her er det muligt at lave en algoritme på baggrund af et beslutningstræ – altså et diagram der viser, hvilke træk der åbnes for, når man flytter en brik. Træet kan blive ganske stort og kræve megen maskinkraft, hvis man skal søge igennem det, hver gang en brik rykkes. Derfor har vi brug for en enklere fremgangsmåde. Det kan for eksempel være et program der beregner skakspillerens position på brættet ved at holde antallet af sorte og hvide brikker op mod hinanden og tage højde for, at nogle brikker er mere værd end andre. 

Man kunne også sætte algoritmen til maksimalt at se tre træk frem. Det kan give andre problemer, for hvis søgningen stopper brat, er det ikke til at se, om et efterfølgende træk bytter en dronning for en bonde. En tredje mulighed for at reducere arbejdet med søgetræet er ‘pruning’ altså beskæring af træet. Det vil sige, at håbløse eller irrelevante træk fravælges på forhånd, så de ikke optræder som tilgængelige i træet. De tre muligheder – antallet/værdien af brikkerne, søgedybde og pruning er essensen i en skakcomputer.

Maskinlæring får særlig opmærksomhed, og Strümke beretter om, hvorfor maskinlæringsprocessen ikke altid går som forventet, herunder om hvorfor Amazons algoritme for sortering af jobansøgere favoriserer mandlige AI-udviklere, og hvorfor sprogmodellen Tay i løbet af 16 timer på nettet udviklede sig til holocaustbenægtende racist. Modellerne lærer af det data, de fodres med, og Tays opgave var at skabe interaktioner på nettet. Tay lærte hurtigt, at racistiske udtalelser skabte meget mere trafik end mange andre kommentarer.

Der er flere vanskeligheder. For en studerende er det måske nærliggende at få ChatGPT til at bidrage til opgaverne, og det vil være næsten umuligt for undervisere at afsløre, om tekststykker er computergenererede, da det er nye tekster der ikke er plagieret fra andre. 

Andre aspekter er jura og etik. Forfatteren kommer paletten rundt, så læseren forstår, hvad AI er, og hvor udfordringerne ligger, pænt suppleret med bemærkninger om vigtigheden af at vi får hanket op i udviklingen, så Ai ikke bliver et problem i lighed med CO2, fordi vi er ’notorisk dårlige til at kontrollere systemer i den virkelige verden og forstå konsekvenserne af dem.’

Afslutningen er lidt skræmmende, for der er gode muligheder for at begå fejl, men der er også løsninger – og den gode nyhed er, at forskere fra OUH allerede har skabt en ‘health technology assessment-based framework to support the introduction of AI technologies into healthcare in medical imaging’- en første model der kan hjælpe os videre i arbejdet med AI.

Maskiner der tænker

Algoritmernes hemmeligheder og vejen til kunstig intelligens

Inga Strümke

Oversat af Christian Lundager

288 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 2023

Birte Strandby